Fredag aften vandt FC Roskilde over Skive med 3-1, hvor Roskildes Younes Bakiz scorede to gange.
I forbindelse med jubel-scenen efter mål nummer to fik den blot 20-årige Bakiz dog en advarsel for at sætte fingeren for munden og "tysse" mod tilskuerne, og det gjorde han af god grund, siger Younes Bakiz selv:
Læs også:U21-udtagelse kom bag på AaB-talent: Okore råbte det ud ad vinduet
- Vi vandt jo kampen, så det er ikke en advarsel, der har fået så meget opmærksomhed, men den var faktisk superærgerlig. Der sker dét, da vi har scoret til 2-1, at vi Roskilde-spillere løber ud mod sidelinjen og jubler. Hér hører jeg så nogle forskellige racistiske tilråb fra publikum, siger Younes Bakiz til Sjællands Nyheder og fortsætter:
- Jeg ved ikke, hvor mange fans, der råbte, men det var i hvert fald tydeligvis rettet mod mig. Og så reagerede jeg ved at tysse på dem. Dommeren, som så ikke stod så tæt på, at han kunne høre tilråbene, vurderede så at jeg gjorde for at hovere over for fansene. Det var aldrig hensigten - og jeg ville aldrig have gjort det, hvis ikke de havde startet med at råbe af mig, siger Younes Bakiz.
Læs også:Skuffet Gertsen efter Brøndby: Vi kunne have fået noget med fra kampen
Hvad der gjorde ondt værre var, at advarslen til Younes Bakiz udløste en enkelt dags karantæne, da han har hevet for mange gule kort til sig.
Hvilke fans, der er tale om, beretter historien ikke, og hverken Roskilde FC eller Skive har udtalt sig om episoden.
Læs også:Champions League: Kampen Dortmund skal vinde
Læs også:Nelsson før vigtigt Europa League-opgør: Vi står med gode muligheder
Læs også:Real Madrid jagter vigtige point i Champions League