Tobias Bech bragte Viborg FF i front efter bare 40 sekunder af onsdagens pokalkamp mod AB, men Nichlas Rohde fik udlignet med godt et kvarter tilbage af opgøret, og så måtte kampen i forlænget spilletid.
Her viste værterne sig stærkest, og det betyder, at viborgenserne nu er ude af årets Sydbank Pokal efter et 3-1-nederlag til 2. divisionsmandskabet.
Gæsternes cheftræner, Jacob Neestrup, stod med en rigtig ærgerlig smag i munden efter nederlaget.
Læs også:Næstved efter dommerbrøler: Hvis Viborg vil spille omkamp, slår vi dem bare
- Jeg er ked af det. Jeg er skuffet. Det er spillerne også. Vi gik hundrede procent herover for at vinde. Det var det eneste, der gjaldt for os i dag, og derfor står vi også med en rigtig ærgerlig følelse - specielt i forhold til resultatet, men også i forhold til det sidste indtryk, vi giver på præstationen i dag, fortæller han til klubbens hjemmeside.
Den tidligere FCK-assistent havde svært ved at sætte ord på, hvad der gik galt efter pausen.
- Jamen det er jo svært for mig at stå og sige nu her. Jeg tror ikke, at man kan sætte fingeren på bare en enkelt ting, men måske mere en kædereaktion.
Læs også:Dommerbrøler i NordicBet Ligaen: Viborg kræver omkamp
- Vi sidder jo faktisk i første halvleg med fornemmelsen af, at vi er ved at gøre en rigtig god og stabil pokalkamp, og igen må vi jo sige, at da vi går til pause, skal vi føre en del større, end det vi gør.
Marcus Horbye og Frederik Christensen scorede målene for AB i den forlængede spilletid.
Læs også:Viborg FF skriver kontrakt med 19-årig haitianer
Læs også:Skive-træner skrev historie mod Brøndby: Jeg får kuldegysninger over det
Læs også:Træner for seriehold: Vi spillede 100 procent op med OB