Video : Tipsbladet
1. division

Ikke kun i Århus: 1. divisionskamp rykkes på grund af banen

Banen i Roskilde Idrætspark er ikke klar til 1. divisionsfodbold. Derfor må hjemmeholdet spille fredagens kamp mod Kolding IF på Amager.

For et par uger siden måtte AGF udsætte forårspremieren mod Randers FC i 11. time. Banen var så medtaget af elementernes hærgen, at den ville blive ubrugelig i den kommende tid, hvis den skulle trampes igennem af 22 sæt fodboldstøvler i 90 minutter. Nu må FC Roskilde også flytte årets første hjemmekamp, skriver sn.dk.

1. divisionsklubben er dog ude i så god tid, at den ikke er nødt til at rykke kampen til en helt anden dato. I stedet skal den spilles i Sundby Idrætspark, hvor Fremad Amager normalt har hjemme. Og i stedet spilles den klokken 15 i stedet for klokken 18.

Læs også:AGF-direktør forstår Randers' frustration: Det kan ikke være anderledes

- Sundby klokken 15.00 er fint. Jeg har det fint derinde, selv om jeg personligt havde foretrukket Farum, men det er sikkert en del dyrere end Sundby, så er en udmærket løsning, siger FC Roskilde-træner Martin Jungsgaard til sn.dk.

Det er Kolding IF, der kommer på besøg på Amager, og som altså skal tage de godt 40 kilometer længere østpå.

Forklaringen på, at kampen skal spilles klokken 15 en hverdag er, at stadionlyset i Sundby kun må køre på fuldt blus 10 gange om året. Det gør Fremad Amager allerede til egne hjemmekampe.

Læs også:AGF-direktør om nyt græstæppe: Det er ikke et billigt projekt

Nu har FC Roskilde lige under tre uger til at få banen på stadion klar til næste planlagte hjemmekamp. Den skal efter planen spilles 22 marts, og modstanderen er selvsamme Fremad Amager, hvis hjemmebane Roskilde altså låner i denne uge.

FC Roskilde indledte foråret med at tabe 2-0 ude mod Vendsyssel FF. Dermed ligger holdet fortsat på sidstepladsen i 1. division med blot 13 point for 19 kampe. Der er aktuelt otte point til redning.

Læs også:Ceres Park og AGF får ny græsbane: Samme type blev brugt til VM

Læs også:AGF garanterer: Vi spiller på fredag - men det bliver en svær bane

Læs også:AGF spiller endelig årets første hjemmekamp: Det bliver fantastisk