- Rettelse mandag 19.48. Der stod til at begynde med i rubrikken, at Ben Davies spiller på midtbanen. Han gør sig dog primært på venstre back. -
Det vakte opsigt hos mange, da Viborg tidligere i dag præsenterede Tottenham-målmanden Brandon Austin på en lejekontrakt for resten af sæsonen.
En række positive ord fra en holdkammerat har været med til at overbevise Brandon Austin om, at skiftet var det rigtige valg.
Læs også:Video: Se Christian Eriksen hilse på ellevilde Inter-fans
Tottenham-spilleren Ben Davies har nemlig på et tidspunkt været forbi Viborg FF's ungdomsafdeling, hvilket han har talt med Brandon Austin om, fortæller sidstnævnte i et Facebook-opslag på klubbens hjemmeside.
- Jeg har talt med Ben. Han boede her, da han var yngre, og han elskede sin tid her. Han fortalte, at det det en god by og en god klub, så det gav mig gode grunde til at komme hertil, siger Brandon Austin.
Se hele videoen nederst i artiklen.
Læs også:Så vild har Christian Eriksen været i Tottenham
Glad sportschef
Viborgs sportschef Jesper Fredberg roser målmanden.
- Vi er selvfølgelig glade for at være nået til enighed med Tottenham og med Austin, og vi synes, at vi har fundet den bedst mulige løsning på målmandssituationen. Austin er en meget talentfuld målmand, som har trænet fast med Premier League-truppen, og nu søger spilletid på førsteholdsniveau. Han er dygtig inde på stregen, har gode reflekser og på trods af alderen, så er han meget moden både i sin spillestil og som person, siger Jesper Fredberg til Viborg FF's hjemmeside.
Læs også:Avis: FCK forbereder sig på at sige farvel til angriber denne sommer
Læs også:Avis: SønderjyskE har forhørt sig om Brøndby-spiller
Læs også:Celta Vigo-træner vil straffe Pione Sisto: Raser over danskerens opførsel