Danske 1. divisionsklubber handler sjældent i den bedste række i Portugal, men i dag gør HB Køge en undtagelse. Klubben har netop præsenteret målmanden Pedro Silva som ny mand i truppen.
Den 22-årige keeper kommer fra CD Tondela, der ligger på syvendepladsen i Liga NOS. Silva nåede aldrig at spille i den bedste række, men fik fire pokalkampe for klubben, som han tilbragte halvandet år i.
Læs også:Får skriftlig advarsel: HB Køge-profil udeblev fra træning
Før det var Silva 11 år i den store Lissabon-klub Sporting, hvor det højeste, han nåede, var et par bænkpladser for førsteholdet. Til gengæld spillede han 92 gange for reserverne, der optræder i den næstbedste række.
- Pedro Silva har trods sin alder allerede vist sig frem på højt niveau, og vi er derfor ikke i tvivl om, at han vil være en stærk tilføjelse til vores i forvejen gode målmandsteam, siger administrerende direktør Per Rud til HB Køges hjemmeisde.
Læs også:HB Køge-back drømmer om comeback på øverste hylde
- Hans forcer er i én-mod-én-situationerne, og samtidig er han hurtig på stregen med gode reflekser. Han har både bevist sig selv i Portugal og på internationalt plan, og nu skal det være i Danmark, hvor vi forventer gode præstationer fra ham.
HB Køge råder i forvejen over målmændene Casper Hauervig, der kom til klubben fra Brøndby IF i sommer, og Kevin Ray Mendoza, der kom til fra AC Horsens.
Holdet overvintrer på syvendepladsen i 1. division. Der er dog kun to point ned til Hvidovre IF under nedrykningsstregen.
Læs også:Køge-boss om kontrakt med 35-årig: Stod det til ham, spillede han ti år endnu
Læs også:Auri Skarbalius om HB Køge: Der sker en masse nye projekter
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020