Adam Buksa, Jan Kuchta, Ousmane Diao, Denil Castillo, Kevin Mbabu, Pedro Bravo, Kristoffer Askildsen, Olafsson, Christian Sørensen.
Sådan lyder de mest profilerede navne på Peter Sands kvittering fra markedspladsen denne sommer. Og når der på udsiden nærmest kun står spillere, der var andetvalg på deres plads eller på vej til at blive det, så er der tale om en voldsom opgradering af truppens kvalitet.
Sat op over for hinanden ser regnskabet omkring det, man kunne kalde start-22, altså første og andetvalg på de respektive 11 positioner, således ud - og her skelner jeg ikke mellem, om folk er tilbage fra leje, nyindkøb osv.:
Martin Fraisl -> Elias Olafsson
Sverrir Ingason -> Ousmane Diao
Henrik Dalsgaard -> Kevin Mbabu
André Rømer -> Kristoffer Askildsen
Armin Gigovic -> Denil Castillo
Rigon Matos Charles -> Pedro Bravo
Alhaji Kamara - Adam Buksa
Ola Brynhildsen - Jan Kuchta
I mine øjne er der ikke ret mange af disse dueller, vi ikke kommer stærkere ud af. Der er naturligvis ubekendte: Mbabu kender vi kun statistisk, men han skal være styrtdykket i niveau hen over sommeren for ikke at være en fuldgod erstatning for Henrik Dalsgaard - vores mesteranfører var trods alt et stykke fra sit landsholdsniveau i den sidste periode i FCM, selv om hans fight, fysik og rutine i nogen grad kompenserede for manglende fart og evner i det opbyggende spil.
Kristoffer Askildsen startede godt, men mangler endnu at bevise sig som alternativ til Oliver Sørensen og Emiliano Martinez mod de bedste modstandere. Der skal bedre relationer, placeringsevne og dybe løb i feltet til. André Rømer blev i sidste sæson brugt som bundprop for vores niveau. Han kunne sættes ind ved pausen og stabilisere og give ro, så holdets kreative spillere kunne komme til sin ret. Den rolle er Askildsen endnu ikke helt klar til at udfylde.
Castillo mangler endnu at betale tilbage på den meget høje transfersum. Den lidt ranglede unge ecuadorianer har haft problemer med at placere sig rigtigt og nå frem i duellerne, så han kan dominere modstanderne fysisk. Det er afgørende for midtbanen i FCM, og der skal han vende sig til tempo og spillestil. Der er bare intet overraskende i, at en ung spiller fra Shakhtar Donetsk, senest udlejet til Partizan i den serbiske liga, skal bruge tid til tilvænning. Og selv om Gigovic havde sine øjeblikke i sidste sæson, så var han jo ret beset sat af til sidst. Én startplads i slutspillet, 59 minutter i de sidste fem kampe.
Foto: Alamy
Pedro Bravo har endnu kun fået 45 minutter i den sejeste trøje, og det er naturligvis alt for lidt at bedømme ham på, men overbevisende var det i hvert fald ikke. Men den sportslige ledelse har haft et år til at se ham an i Mafra, så mon ikke han har niveauet, når han finder sine ben. En helt anden type end Charles, måske går det i virkeligheden ikke rigtig at sammenligne dem, der er Bravo mere et colombiansk lokomotiv af power og urkraft, mens Charles var presspiller med et godt øje for dybe løb i feltet. Det husker mine naboer i Aarhus nok.
Og så kommer vi til de sjove:
Elias Olafsson er kommet hjem fra Mafra og er gået direkte i buret. Alle dystre tanker om åben krig på keeperposten løste Jonas Lössl og klubben flot, da Lössl på dag ét steppede ned og overgik til rollen som andenkeeper, inspirator og nestor. Elias Olafsson har i mine øjne været blandt vores bedste i sæsonens indledning. Ikke fejlfri - men allerede med en håndfuld topredninger. Får han luget ud i de sidste koncentrationssvigt, bliver han en målmand af international klasse.
Sverrir Ingason blev aldrig den bombesikre styrmand i forsvaret, som ambitionen var, da FCM fik ham ind sidste sommer. Han havde store menneskelige kvaliteter og var, forestiller jeg mig, vigtig for gruppen, da holdkammeraten Olsson svævede mellem liv og død i februar. Men parringen med Mads Bech Sørensen blev aldrig optimal, de lignede måske hinanden for meget på duelstyrke og manglende fart. Erstatningen Ousmane Diao ligner til gengæld en kommende stjerne. Han er lynhurtig, stærk i duellerne og så er han faldet til på rekordtid; 45 dårlige minutter tog det i den første kamp i Aarhus, så havde han vænnet sig til niveauet. Samarbejdet med Mads Bech fungerer strålende, og hans evner i afleveringsspillet har gjort en himmel til forskel for FC Midtjyllands spil i første fase - ellers noget af en akilleshæl for os. Diao er utrolig meget involveret, både i dueller, med bolden for fødderne og allerede et par gange i denne sæson også omkring modstandernes felt. Og han er kun lige blevet 20 år.
I angrebet står FC Midtjylland historisk stærkt dette efterår. Cho er godt nok skadet, men ind er kommet to EM-angribere i Kuchta og Buksa. Buksas kvaliteter i afslutningerne har vi allerede set fire gange i sæsonen. Kuchta beskrives som en rigtig fox in the box og har scoret et hav af mål i Tjekkiet for Sparta og Slavia, så mon ikke også han kan gøre det i denne sæson? De to er de direkte erstatninger for Ola Brynhildsen, der ikke helt slog til i denne sæsons indledning, selv om han fik chancerne, og Alhaji Kamara, der aldrig rigtig spillede sig i nærheden af holdet, så det er to kæmpe opgraderinger. Desuden er Edward Chilufya tilbage fra lejeophold i Sverige og har gjort det - undskyld Edward! - overraskende godt i vores første 13 kampe med to mål og fire assists på 436 spillede minutter.
Foto: Alamy
Nå ja, og så er der jo Franculino, der på 847 minutter har lavet fem kasser og fire assists i sæsonen. Bumkarl.
Samlet set ser FC Midtjyllands trup således ud:
Keeper:
Olafsson / Lössl
Højre back:
Mbabu / Andersson / Gabriel
Midterforsvar:
Ousmane Diao / Lee Han-Beom
Mads Bech Sørensen / Juninho
Venstre back:
Paulinho* / Victor Bak* / Christian Sørensen*
Højre kant:
Darío Osorio
Central midtbane:
Martínez / Castillo / Bravo
Oliver Sørensen / Askildsen / Byskov
Venstre kant:
Aral Simsir / Gogorza
Angreb:
Adam Buksa / Cho*
Franculino / Jan Kuchta / Chilufya / Marrony*
*Cho, Marrony og de tre venstre backs er fortsat skadede.
Foto: Alamy
De 11 startende spillere kan jeg ikke finde ret meget bedre nogen steder i Superligaen. Selvfølgelig kan man finde andre spillere, der har et højt topniveau; Elyounoussi, Vallys, Wass, Pentz. Nordsjælland har altid et par momentvis geniale ynglinge. Men ville jeg bytte?
Der er naturligvis punkter, hvor vi er sårbare. Sådan vil det være i en enhver trup:
- Darío er lidt alene om at dække højre kant, og skal der graves en erstatning frem i truppen, skal der rykkes rundt på nogle brikker.
- Mikel Gogorza er uprøvet og ung, men har et kæmpe potentiale.
- Der er endnu et stykke fra Martínez til næstbedste sekser
- Mads Bech Sørensen og Diao ser noget bedre ud end de næste
- Vores venstrebacks må gerne snart være klar til kamp, selv om Andersson fungerer bedre end frygtet som fejlplaceret i venstre side.
Men vi har også kæmpe, kæmpe styrker i holdet: Løbemaskinen Oliver Sørensen med de farlige sene boksløb. Emiliano Martínez, lige dele smadremand og elan. Aral Simsir i hopla kan rive enhver højre back i ligaen i stykker, Darío, Buksa, Kuchta, Franculino. Med dem på banen kommer vi ikke til at gå fra banen uden at score.
Jeg siger det gerne højt: FC Midtjylland har Superligaens bedste trup.
