Der findes adskillige fortællinger i den skandale, Cagdas Senyüreks forsøg på at overtage Vejle Boldklub var.
Der er historien om de klubfolk, der tog initiativ til at få undersøgt den potentielle investor og løfterne om guld og grønne skove. Et initiativ, der jo de facto var med til at torpedere aftalen eller i hvert fald bremse den, før der skete uoprettelig skade på Vejle Boldklub, når løfterne og pengene viste sig at være grebet ud af den blå luft.
Der er også en fortælling om nye regler i Divisionsforeningens regi, der, tilsyneladende, var kraftigt medvirkende til at bremse Cagdas Senyürek, der åbenbart ikke kunne stille juristerne tilfredse med krav om dokumentation for finansieringen, ligesom de åbenlyse usandheder i forløbet heller ikke kan have hjulpet i ansøgningsprocessen.
Det er den type regler, mange råbte på, inklusive undertegnede, da det sejlede totalt i Fremad Amager, Jammerbugt og andre klubber, der har haft alt andet end gode oplevelser med udenlandske opkøb.
Om de så også holder stik, hvis der dukker en nationalstat eller milliardær op, der har råd og tålmodighed til som Manchester City at smide en hær af advokater på sagen, skal man i dansk fodbold måske ikke håbe på, at vi finder ud af en dag.
Mindre fremtrædende men lige så interessant er spørgsmålet, hvordan Vejles to hovedaktionærer Andrej Zolotko og Klaus Eskildsen lod det komme så vidt, at man var klar til at overdrage en af dansk fodbolds mest berømte klubber til en mand, klubbens daglige ledelse fangede i en række løgne, en mand som i sidste uge kastede med mudder som sjældent set før i dansk fodboldhistorie.
Og her ligger for mig at se en af de vigtigste lærer fra sagen og omkring det faktum, at en række af Danmarks bedste klubber er på internationale hænder.
Vi – og potentielle udenlandske investorer – ser først og fremmest de succesrige opkøb af FC Midtjylland og FC Nordsjælland. FCM vandt tre mesterskaber under Matthew Benham og voksede sig til en klub, der nu er en fuldgod udfordrer til FC København på strategisk plan. FC Nordsjælland sælger fodboldspillere for uhørte summer og har et klubsamarbejde og et egyptisk ejerskab, der sportsligt og strategisk skal udfordre FCK og FCM i kampene om mesterskaberne de kommende år.
Læs også Tommy 'Kuglepen' Poulsens vurdering af AC Horsens og klubbens ejerskab her, efter klubben blev solgt til en amerikansk ejer i efteråret.
Det er nemt at glemme, at der for hvert succesrigt tilfælde har været to-tre klubopkøb i Danmark de seneste 10 år, der overhovedet ikke har fungeret og har sat klubberne tilbage, ofte til en position, hvor lokale forretningsfolk og sponsorer må overtage resterne eller i huj og hast redde klubber fra økonomisk ruin.
Og her er, hvad vi især har glemt: Når en klub én gang er solgt, har man i byen og lokalområdet langt mindre føling med og indflydelse på, hvem den så næste gang bliver handlet til.
Det er ikke bare teoretisk spilfægteri. Udenlandske og danske erfaringer viser, at klubberne ofte bliver solgt videre efter få år, og det er altså lettere at sælge til en opkøber uden interesse i dansk fodbolds ve og vel, hvis man ikke bagefter skal gå rundt i byen eller komme på stadion.
Jeg har sagt det før, og siger det igen her på falderebet for Tipsbladets eksistens som trykt medie: Hvad sker der, hvis Danmarks klart mest magtfulde klub FC København ryger på udenlandske hænder, og en ny ejers prioriteter er europæiske og globale turneringer, og i øvrigt at pulverisere al modstand i Superligaen, og så blæse være med resten af dansk fodbold?
Eller Brøndby IF som det andet helt store klubnavn i Danmark ryger videre til ejere, der ikke kerer sig om klubbens historie, hvilket klubbens nuværende ejere, trods al kritikken, faktisk efter min vurdering gør?
Vejle-sagen er voldsom, men den burde virkelig også være et wake up-call i resten af Danmark, også på Christiansborg. Hvis man på regeringsniveau tror, DBU og Divisionsforeningen sidder i førersædet og har ultimativ kontrol over dansk fodbolds skæbne, bør man genoverveje situationen og ikke bare lukke øjnene og håbe, den næste fusentast af en potentiel klubkøber også giver op og ikke har musklerne til årelange søgsmål.
Dansk fodbold har lært meget af, hvad Matthew Benham og Tom Vernon havde med sig til Herning og Farum, men Vejle-sagen bør få alle instanser og alle med dansk fodbolds ve og vel på sinde til at overveje, hvad man yderligere kan gøre for at sikre gode ejerskaber og en sund udvikling af dansk fodbold.
