Da Christian Nørgaard før sidste søndags kamp mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF på Eurosport fortalte om sine personlige problemer, hvor flere af symptomerne lød som dem i en depression, havde tyrkisk politi kort forinden fundet den 31-årige tjekke Frantisek Rajtoral død i sit hjem i Gaziantep.
Hvad der præcist skete er ikke kommet frem og kommer det måske aldrig, men holdkammeraterne var bekymrede nok søndag morgen til at sende politiet hjem til Rajtoral, da han ikke mødte til træning.
Betjente fandt tjekken, der havde taget sit eget liv, og selvom jeg ikke har andet forhold til den afdøde kantspiller, end at jeg så ham og hans holdkammerater tabe 0-5 på Allianz Arena i efteråret 2013, er hans triste historie endnu en anledning til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø i topfodbold.
Ja, spillere skal præstere og leve op til deres ofte høje lønninger.
Men selv bag månedlige millionhonorarer gemmer der sig mennesker med kærester, koner, børn, venner og tårnhøje forventninger fra omgivelserne og sig selv.
Vi mænd er ofte dårlige til at tale om alvorlige problemer, og professionel fodbold skylder sig selv at tage psykiske problemer alvorligt, uanset at det umiddelbart kan føles lettere at lade den ramte holdkammerat være i fred og koncentrere sig om egen præstation i den trykkoger af pres, fodbold er.