Da det mandag aften stod klart, at den karismatiske og noget nær folkekære vestjyde Søren Gade trådte tilbage fra posten som forsvarsminister, meldte tusindvis af danskere sig lynhurtigt ind i en Facebook-gruppe, der trodsede de nylige skandaler og takkede den afgående minister for sin indsats.
Helt så entydig havde den folkelige støtte ikke været, da Flemming Østergaard og FC København få timer forinden fortalte verden, at Flemming Østergaard efter 13 år stopper som bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment. Men der var alligevel hyldest til Østergaard trods de i retroperspekt særdeles uheldige satsninger, PSE med Østergaard i spidsen foretog i 2007 og 2008.
Men den helt store post i februars afgangs-kolonne har vi helt overset. Han er ikke vant til ros og har heller ikke fået megen af slagsen i den seneste tid, men alligevel er det påfaldende, at der har været så stille omkring FIFA-præsident Sepp Blatter, efter formanden for Asiens fodboldforbund i sidste uge reelt bad ham om at grave sin egen politiske grav.
- Vi vil gerne se en asiat som præsident for FIFA. Jeg tror, at tiden er kommet, hvor en asiat skal træde op til denne stilling. Og der er mere end en potentiel kandidat tilgængelig i Asien til at lede verdens-fodbolden. Når vi har den person, håber jeg, at hele Asien forener sig bag ham.
Sådan lød ordene fra det Asiatiske fodboldforbunds præsident Muhammed bin Hammam i sidste uge efter et møde med Sydkoreas præsident, en udmelding der af politiske observatører bliver betragtet som en åben krigserklæring mod Sepp Blatter, og som giver UEFA-præsident Michel Platini og andre mulige kandidater yderligere mulighed for at lodde stemningen før valget til FIFA-præsidentposten næste år.
Blatter blev i 2007 genvalgt til præsident-embedet uden modkandidater, men usikkerhed omkring VM-slutrunden i Sydafrika, irriterede storsponsorer, der ikke gider mere af Blatters og hans støtters korruption, og en god, gammeldags magtkamp gør, at Blatter sandsynligvis vil gå ind i 2011-valget som underdog.
Meget kommer tilsyneladende til at afhænge af den økonomiske succes eller mangel på samme ved VM 2010. Og selvom FIFA's ledelse og Sydafrikas VM-komite desperat forsøger at fortælle, at der er enorm rift om VM-billetterne, vidner svigtende billetsalg i selv England, hvor der traditionelt er mange gange flere interesserede købere end billetter.
I Danmark, Holland og adskillige andre VM-lande har man knapt nok solgt 10 procent af de billetter, det nationale fodboldforbund har fået tildelt – og med mindre interessen pludselig eksploderer, vil slutrunden i det smukke men i offentlighedens øjne svært tilgængelige Sydafrika sandsynligvis blive Blatters undergang.
