Drop data-forskrækkelsen og hånen af Ankersens Table of Justice

Da FC Midtjylland i foråret svingede og svajede sig til en fjerdeplads i Superligaen med et afsluttende 0-3 nederlag til Lyngby før to playoffkampe mod Randers om en Europa League-plads, havde bestyrelsesformand Rasmus Ankersen stillet sig i skudlinjen ved at udtale, FCM havde spillet til at få flere point.

Ankersens såkaldte 'Table of Justice', der er et værktøj udarbejdet og navngivet af et datafirma, vurderer ud fra chancefordeling og ikke mindst størrelsen på chancerne, hvor mange point, et hold har spillet til i hver kamp.

Navnet hjalp næppe, og Ankersen og FC Midtjylland kom under angreb for at ville aflede opmærksomheden fra dårligt spil, cheftræner Jess Thorups varme sæde og for at kigge mere på computeren end banen.

Debatten raser også i disse dage i Storbritannien.

BBC er begyndt at bruge xG (Expected Goals, 'forventet antal scoringer' på dansk) i dækningen af Premier League-kampe, de samme xG som spiller en hovedrolle i Ankersens Table of Justice.

Arsenal-manager Arsené Wenger tog xG op efter sejren over Tottenham, hvor analysen af kampens chancer viste, at Arsenal kunne have forventet 2,7 scoringer og Tottenham 1,1 ud fra chancernes størrelse (kampen endte 2-0 til Arsenal).

Det irriterede Sky Sports' ellers data- og informationskyndige vært Jeff Stilling, der henviste til, at det jo er slutresultatet, der tæller i fodbold, og rasede over brugen af xG som forklaring for – og undskyldning af – resultater.

I dagens udgave af Tipsbladet gennemgår Lars Friis, tidligere assistenttræner i AGF og FC Midtjylland, sine observationer om at skabe og afslutte på så store chancer som muligt i stedet for at søge afslutninger fra positioner, hvor man meget sjældent scorer mål.

Lars Friis' gennemgang er en fin illustration af, hvordan man som fodboldhold, træner og spiller kan hjælpe sig selv ved at træne og tænke over, hvordan man kommer til farlige afslutninger i stedet for at forfalde til langskud og indlæg i situationer, hvor scoringerne kommer til at se ekstremt flotte ud men også er tilsvarende sjældne.

Der er svagheder i xG.

Hvis et hold er foran med tre-fire mål i begyndelsen af 2. halvleg og gearer ned for intensiteten velvidende, man spiller igen om få dage, kan det fordreje tallene og skabe et forkert billede af en lige kamp, og der er andre tilfælde, hvor xG ikke tager højde for den enkelte kamps kontekst og spillernes styrker og svagheder.

Men brugen af data og analyse af fodbold er kommet for at blive.

De analytikere og trænere, der bruger og forstår data, gør sig ikke nogen illusioner om, at de har fundet den endelige sandhed.

Men brugt rigtigt giver data en god rettesnor, ligesom Rasmus Ankersens tabel – hvis den ellers afspejler virkeligheden – giver en klubs ledelse en idé om, hvordan førsteholdet reelt klarer sig.

Fodbold er meget tilfældigt sammenlignet med de fleste andre sportsgrene, fordi der er så få scoringer og dermed også mulighed for, at underdogs kan klare sig, i modsætning til i snart sagt alle individuelle sportsgrene og holdsport som basketball og håndbold.

Det er den tilfældighed, datafolkene forsøger at gennemskue og bearbejde, og det kan man sagtens gøre uden at tage den spænding, uforudsigelighed og, ja, tilfældighed, ud af fodbold, der gør vor sport så unik og mangfoldig med alle mulige strategier, taktikker og typer spillere.