I begyndelsen af denne uge mødtes de 20 Premier League-klubber i en videokonference.
19 af dem havde nogle dage forinden holdt et lukket møde om den 20. klub, og der er hverken en pose salt&vinegar-chips eller en kasse Newcastle Brown Ale i præmie til dem, der har gættet, at klubben uden for det gode selskab var Newcastle United.
Det er selvfølgelig Saudi-Arabiens overtagelse af klubben, der fylder, og i min bog er der faktisk ikke så meget at indvende mod, at de andre klubber i starten af ugen nedlagde forbud mod nye kommercielle aftaler mellem Premier League-klubber og selskaber beslægtet med klubbernes ejere, selvom man selvfølgelig kan indvende, at det tangerer klubmobning at holde en klub uden for døren, mens de 19 andre snakker om, hvor de stækker den nye, naturressourcerige klub i klassen.
For selvfølgelig har det intet med fair konkurrence at gøre, hvis, eller rettere når, Newcastle indgår alverdens vilde sponsoraftaler og andre kommercielle påfund, der skal pumpe indtægterne op på Manchester City- og Chelsea-niveau.
Selvfølgelig var det ikke på markedsvilkår, Manchester City voksede sig stor og stærk, selvom City har appeldomstolen CAS' ord for, at UEFA ikke måtte kyle klubben ud af to Champions League-sæsoner for selvsamme lurendrejerier.
At City så fik lov betyder ikke, at de andre klubber har skal læne sig tilbage og slå opgivende ud med armene – nu gør de andre klubber endelig det, så mange har efterlyst, og som de ville ønske, de havde gjort tilbage i 2008.
Gæt hvem der ikke stemte for den midlertidige regelændring, der har været undervejs i 10 år men kun gælder for den næste måneds tid? Det var selvfølgelig Newcastle, mens Manchester City solidarisk undlod at stemme. Premier League har selvfølgelig også på tredje år en Financial Fair Play-høne at plukke med Manchester City, der er genstand for en løbende fejde i diverse retssale om, hvorvidt Premier League kan bevise eller ej, at Citys kommercielle aftaler var skjult statsstøtte fra Abu Dhabi.
Men det her handler faktisk slet ikke om Newcastle og Manchester City, selvom man skulle foranlediges til at tro det efter cirka 2.500 tegn om de to naturressource-konger i Premier League.
For selvom de andre klubber har en sag, må man næsten håbe, der er nogen, der enten har røde ører eller svært ved at holde masken, når de går efter Newcastle United for unfair konkurrencefordele.
Unfair fordele?
For præcist et halvt år siden kollapsede Super League, 48 timer efter den formelle fødsel.
Manchester Uniteds ejere, familien Glazer, kom med en nødtvungen undskyldning nogle dage senere, mens Liverpools hovedaktionær John Henry lignede en jagerpilot, der var blevet skudt ned bag fjendens linjer og læste et revolutionært budskab op mod sin vilje.
Seriøst, prøv at gense videoen og se, om du kan finde det hemmelige kodeord, der lader de andre oligarker vide, at han selvfølgelig ikke mente sin afvisning af Super League og undskyldning til pøblen – undskyld fansene – alvorligt.
Liverpool og Manchester United forsøgte sammen med Chelsea, Manchester City, Arsenal og Tottenham at lave deres egen lukkede liga.
Vi skulle allerede have været flere spillerunder inde i den, hvis John Henry, familien Glazer og de andre topklubber havde fået deres vilje.
Selvom kampen mod Saudi-Arabiens mange penge i Newcastle giver god mening, er det topmålet af dobbeltmoral og hykleri, når Manchester United og Liverpool kaster sig ind i kampen for retfærdig konkurrence, når man for et halvt år siden var klar til at brænde resten af fodboldverdenen ned til grunden i jagten på selv at tjene nogle ekstra milliarder.
Jeg forstår udmærket, at klubber på normale markedsvilkår som Burnley, West Ham og Brentford ikke har lyst til bare at blive jordet af et nyrigt Newcastle, der kan trykke egne penge.
Men det er påfaldende, at der ikke lyder ét eneste pip fra klubberne om, hvor rædselsfuldt et diktatur, Saudi-Arabien er, at man ikke har lyst til at agere reklamesøjle som liga for den propaganda, der allerede brager afsted.
Og John Henry og familien Glazer? Selvom de snævert set er på den rette side af historien i dette tilfælde, ændrer det ikke på, at de er dobbeltmoralske hyklere af værste skuffe, hver gang de åbner munden, i hvert fald indtil der kommer ord og handling, der fortæller resten af verden, at de ikke skrider og laver deres egen lukkede oligark-loge sammen med typer som Florentino Pérez og Andrea Agnelli, så snart muligheden opstår igen.
