Der er gået et år, siden der var VM-slutrunde i Qatar. Senere på måneden skal DBU på besøg hos VM-værten for at gøre status. Her kan vi være stensikre på, at konklusionen fra begge parter bliver, at indsatsen var en succes.
Vores kilder, der har oplevet Qatar og FIFA på egen krop og sjæl og fortæller om det i Tipsbladet i dag, fortæller det stik modsatte, men de bliver næppe hørt i en verden, der bare vil videre og have nogle ordrer og penge i kassen.
Og det er de kommende VM-værter garanter for.
Jeg tænker ikke så meget på USA, Mexico, Canada (2026) og Spanien, Portugal, Marokko (jeg bliver helt forpustet), Argentina, Uruguay og Paraguay (alle seks i 2030), selvom de helt sikkert spytter milliarder af skatteydernes penge i kassen.
Blodige fodbold tegnet i hænderne på kronprins Mohammed Bin Salman (i midten), Roberto Mancini (til venstre) og Cristiano Ronaldo. Denne protest mod Saudi-Arabiens styre og dets frontfigurer var malet på stadions mure, da Saudi-ejede Newcastle besøgte AC Milan i Champions League tidligere på efteråret.
Nej, det er naturligvis Saudi-Arabien i 2034, jeg mener.
Det er allerede i fuld gang nu: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede ballet for danske virksomheder allerede for et år siden i slipstrømmen af VM i Qatar.
Selvfølgelig skulle danske firmaer da byde sig til i Saudi-Arabien, der er en militær- og energipolitisk allieret med USA og dermed os.
At systemkritikere får en tur i Khashoggi-kødhakkeren eller et nakkeskud som de beduiner, der ikke lydigt har flyttet sig fra det land, hvor drømmebyen (mareridt, hvis du spørger førnævnte, tvangsforflyttede nomader) NEOM skal bygges, det er jo kun orientalister og racister, der er så taktløse at nævne noget sådant, ikke sandt?
Hvis der er noget, jeg har bemærket som forskel fra Qatars, er det en vilje til at slå igen, først og fremmest via FIFA.
Hvor man trods alt kunne føre en samtale med Qatar og Qatars støtter, har man allerede drejebogen klar her 11 år i forvejen: Kritik af noget nær verdensrekord i henrettelser, også af mindreårige, voldsomme brud på menneskerettigheder og stedfortræderkrige i Yemen og en række andre lande, det er intolerant at nævne, og vi skal bare pakke sammen med vores belæren og koloni-fortid.
Gianni Infantino (til venstre) og Mohammed Bin Salman i selskab med David Cameron (tidligere premierminister for Storbritannien) og tidligere fransk præsident Nicolas Sarkozy (til højre).
At der er tale om en skinproces, hvor FIFA-boss Gianni Infantino har taget Saudi-Arabien i hånden og rigget VM 2030 sådan, at stort set kun Fiji Øerne eller Tahiti havde lov at byde på VM 2034 ud over Saudi-Arabien, det er heller ikke noget, man helst skal tale for højt om.
Det næste års tid vil FIFA og de nationale forbund lade som om, at man tager menneskerettigheder og arbejderforhold ekstremt alvorligt, og der vil ikke være et øje tørt, når Infantino i slutningen af 2024 formelt tildeler værtskabet og øser ud af, hvor meget fodbold dog vil forandre til det gode med Mohammed Bin Salman som VM-vært.
At Kafala-systemet lever uhindret i Saudi-Arabien og diktaturstaten nærmest er ved at opkøbe fodboldverdenen, så Qatars satsning med 1.500 milliarder kroners infrastruktur og PSG og Beckham som reklamesøjler kommer til at ligne en børnetegning, det skal vi åbenbart bare omfavne.
Fodbold placerer sig så at sige til højre for erhvervslivet og de frie demokratiske regeringer, der trods alt har lagt nogle (få) begrænsninger på, hvad man vil sælge til kongedømmet.
Der er nærmest kun et par håndfulde forbund i Nord- og Vesteuropa, der kan huske, at fodbold som folkesport er født som noget andet og bedre end et PR-værktøj for den højstbydende diktator. Og selv her bliver det med fornyet kritisk dialog og alvorlige kaffemøder, ikke mindst i DBU, når Saudi-Arabien højtideligt skal fortælle om alle forandringerne for migrantarbejdere, kvinder, menneskerettigheder og bæredygtigheden i statens satsning på VM og på sport.
Det er VM 2022 i Qatar, der bliver genskabt, bare med mindre kritisk fokus, mere vilje til at slå igen mod frie medier og endnu flere milliarder til at købe sporten. Jeg tror, købet af Newcastle og ligaens satsning på udenlandske superstjerner bare er den spæde begyndelse.
Og hvis nogen har lært af Qatars slutrunde, er det FIFA, Saudi-Arabien og alle dem, der bare vil tjene nogle penge og skriver alle Qatars noter og værdifulde lærdomme af, så rettigheder, fattige gæstearbejdere, krig og mord på civile ikke kommer til at stjæle fokus fra den flotte fest.
