Forudsigelser om summe af de kommende 26 spillerunder i grundspillet? Det er indrømmet en opgave, der har stor risiko for at gå galt - også med tanke på, at der fortsat er halvanden måned tilbage af transfervinduet.
Men det gør ikke opgaven mindre spændende, og debatskabende vil den slags oversigter altid være - i hvert fald her på redaktionen.
Jeg har før taget grueligt fejl i denne øvelse - blandt andet med Lyngbys succes-sæson i 16/17 og i samme forudsigelse havde jeg også placeret både AaB og OB i top 6.
Heldigvis for den slags overraskelser - det er kun med til at gøre Superligaen sjovere, og selv om jeg i skrivende stund føler mig ganske sikker på nedenstående liste, er jeg også forberedt på, at der efter 26 spillerunder formentlig vil kunne peges en hånende finger eller to i min retning.
Men glæden over, at Superligaen er tilbage enorm, og det bliver spændende og underholdene at følge den danske liga på tætteste hold.
Her mit bud på stillingen efter grundspillets 26 spillerunder:
1 FC København
Zanka, Cornelius og Augustinsson. Alle kæmpe profiler, der ikke længere er i FC København. Selv for en klub af FC Københavns kaliber i dansk fodbold kommer det savn til at kunne mærkes. Og det også selv om FCK i nærmest vanlig stil har været i god tid med at finde afløsere, der ved første øjekast ser mere end spændende ud.
Alligevel er holdet så umådeligt stærkt besat, at det er mere end svært at forestille sig de danske mestre på andet end førstepladsen efter de 26 spillerunder.
Rasmus Falk er tilbage, Nicolaj Thomsen er klar til at vise, hvad han kan og bidrage med ekstra føde til angrebet, hvor Santander, Pavlovic og nyindkøbet Sotiriou nok skal komme til chancerne.
Og selv om bagkæden med nye Michael Lüftner som mulig makker til Johansson samt Pierre Bengtssons comeback på venstre back formentlig skal bruge lidt tid på at opbygge det samme stort set uigennemtrængelige murværk som forsvaret stod for i sæsonen 16/17, er FC Købehavn fortsat en klar favorit til førstepladsen.
2 Brøndby IF
Jeg havde ventet, at Alexander Zornigers noget krævende spillestil ville komme til at give mere bagslag end det skete i den seneste sæson, ligesom jeg var overbevist om, at det ville tage endnu længere tid for tyskeren, at få systemet til at fungere.
Der var bump undervejs, bevares, men i det store hele tog Zornigers stil og Brøndby-spillerne Superligaen med storm.
Brøndby IF har skiftet en del ud i truppen, men ser man bort fra Lebogang Phiri, der til syvende og sidst valgte Brøndby fra, er der ikke forsvundet afgørende spillere fra start-elleveren. Og selv om Frederik Rønnow, der skovlede mange point ind på kontoen med sin pragtredninger, formentlig snart er fortid i Superligaen, er jeg overbevist om, at Brøndby henter flere point end de 52 point det blev til senest i grundspillet, hvor sølvmedaljerne stort set blev sikret før slutspillet og som også vil bringe klubben tættere på at kunne presse FCK på toppen.
3 FC Nordsjælland
Det er da alt for højt placeret, eller hvad? Tjae, hvis FC Nordsjælland ender med at sælge hele garden af unge og dygtige boldspillere, der har fået både større danske og udenlandske klubber til at tænde projektørerne.
Lobotka, Ingvartsen, Marcondes, Maxsø er de mest oplagte transfer-emner, men flere er også interessante. Men så galt går det nok ikke. Og så er FC Nordsjællands DNA efterhånden så stærkt, at det kan bære større udskiftninger i truppen med nye og uprøvede kræfter.
Og ja, selvfølgelig vil der være kiksere undervejs – sådan er det med unge spillere, men eksempelvis tabte FCN kun en gang i fire kampe mod FC København i den seneste sæson, vandt to gange over og tabte kun en gang til sølvvinderne fra Brøndby og vandt halvdelen af de fire kampe mod bronzevinderne fra Lyngby.
FC Nordsjælalnd sneg sig kun med i slutspillet på aller yderste mandat, men det var altså efter en mildest talt elendig start på sæsonen, hvor holdet efter ni spillerunder lå nummer 12 i tabellen – med bare et point mere end sidstepladsen.
I de sidste 17 kampe af grundspillet var FCN kun overgået pointmæssigt af FCK, Brøndby og SønderjyskE.
Hvorfor? Fordi spillestilen gennemsyrer alle klubbens hold og gør overgangen for opkomlingene fra reserveholdene for nem.
Mange vil måske være uenige med mig, men jeg tror på, at FC Nordsjælland i grundspillet.
4 FC Midtjylland
FC Midtjylland balancerede på et knivsæg i forhold til om sæsonen 16/17 kunne godkendes eller ej. Da medaljerne endte med at være uden for rækkevidde stod og faldt det hele med en enkelt afsluttende kamp. Playoff-finalen mod Randers FC om den sidste plads i Europa League-kvalifikationen.
I ægte FCM-stil - fristes man til at sige - har der været godt gang i transfervinduet, men jeg er spændt på, hvad indkøbene kommer til at bidrage med.
Og her handler det specielt om forsvaret, der lukkede 53 kasser ind i 36 kampe i den seneste sæson.
Ungarske Zsolt Korcsmár skal være med til at stabilisere den bagerste kæde og er vel udset til at være makker til Kian Hansen med Kristian Riis som tredjehjul. Først skal rutinerne bygges op med holdkammeraterne, der som bekendt også tæller nyindkøbet Jesper Hansen i målet, der i sig selv selvfølgelig må betragtes som en forstærkning.
Men skydes transfervarme Filip Novak af inden udgangen af august, er det op til Marc Dal Hende at holde niveauet, og så er vi igen ude i et uprøvet land.
Grundstammen er naturligvis på plads, Tim Sparv er tilbage, Gustav Wikheim er sikret permanent, og Simon Kroon lader til at være kommet i et gear og presser på for en fast plads i startopstillingen.
Bredden er sikret for midtjyderne også angrebet, hvor norske Alexander Sørloth nok skal presse Paul Onuachu i jagten på scoringer.
FC Midtjylland er så godt et hold, at Rafael van der Vaart nok skal få lejlighed til at skumle videre på bænken eller fra tribunen.
Men jeg tror fortsat ikke på, at det ender med et peak, der ligger ret meget højere end end i den seneste sæson, hvor der var for store huller undervejs i præstationerne – specielt defensivt.
5 AGF
AGF har vist styrke inden sæsonen. Ud over, at de navne, der er hentet ind på papiret ser virkelig stærke ud, er det også langt fra sædvanen, at Byens Hold i Aarhus er så tidligt på færde, at man næsten kan knalde transfervinduet i, inden det første spark er taget i sæsonen.
Der kan sagtens komme til at ske flere rokeringer i AGF, men det kan virkelig komme til at lønne sig, at de nye profiler Ankersen, Kanstrup, Sana, Guira og Møller er med fra starten af sæsonen og ikke ikke først støder til i slutningen af august, når sæsonen trods alt er syv spillerunder gammel.
AGF skal roses for godt købmandskab indtil videre, for der er ingen tvivl om, at økonomien har brug for den placering i top 6, som også var målet i den seneste sæson, der som bekendt i stedet mundede ud i et nervepirrende nedrykningsdrama.
Men det der specielt taler for, at AGF denne gang hægter sig fast i top 6, er den afslutning på sæsonen, som holdet præsterede. Stimer af sejre, clean sheets i massevis og attituder der viste vindervilje og tro på egne evner. Den succes tager AGF med sig over til den nye sæson, og det er uden tvivl et styrket AGF-hold, er klar til at spille.
6 Randers FC
Kasper Fisker er væk, og hvad så? Jo den lille dygtige kantspiller har bestemt haft stor betydning for Randers FC, men skaden er alligevel til at komme over.
Mikkel Kallesøe har vist fine takter for Randers i opstarten på højrekant, hvor han flere gange har leveret oplæg til scoringer, hvilket var Kasper Fiskers varemærke.
I det hele taget lader det til, at Randers-holdet går ind til den kommende sæson med en fornyet tro på egne evner. Fire testsejre af fire mulige med en samlet målscore på 14-2.
Og er der en spiller, der ikke glemmer fornemmelse for målscoringen, er det Marvin Pourié, der på godt og ondt er angriber, som skiller sig ud. Men chancerne og målene skal han nok sørge for. I tre af de fire testkampe har han da også været på pletten.
Randers-fansene klynker lidt over manglende aktivitet på transfermarkedet – ikke mindst efter salget af Kasper Fisker til Brøndby. Mon ikke, det nok skal komme. Men det vigtigste lige nu er, at kollektivet i Randers fungerer, for det kan skaffe langt flere point end købet af en enkelt profil, som Randers-hatten så skal hænges på.
7 OB
Bliver det nu heller ikke i denne sæson for OB? Hvis du spørger mig, må de fynske fans endnu engang skuffet kigge efter en plads i den helt sjove ende af tabellen.
Der er ganske enkelt for mange velspillende hold, der kommer til at spænde ben for fynboerne endnu engang.
Tilgangen er Nicklas Helenius kan man for OB håbe vil give endnu mere til at angreb, der ellers på ingen måde mangler tyngde set udefra. Fortsat handler det om igen at få hul på bylden for Anders K Jacobsen, for Rasmus Festersen, for Jönsson og for Edmundsson – og måske snart også for Nicklas Helenius.
Det er i hvert fald ikke udvalget, træner Kent Nielsen mangler til den forreste linje.
Svagheden virker fortsat til at skulle findes i den kreative kontinuitet på holde (og her skal der ikke nævnes et ord om Rasmus Falk, for dengang var resultaterne ikke stort bedre.)
En fælles gejst og tro på, at OB er på vej tilbage mod noget stort – er det den, man oplever omkring OB? Ikke på de signaler, der efterhånden længe har lydt omkring klubben.
OB har samlet set et ganske godt hold i alle kæder bør kunne blande sig i kampen om top 6. Men en tydeligere playmaker på den centrale del af banen, er måske i virkeligheden det, der savnes aller hårdest i OB. Findes han der allerede, er det ved at være tid til at vise det.
8 SønderjyskE
SønderjyskE som fast hold i toppen – er det der, vi er ved at være efter sølvmedaljen og senest i plads i top 6?
Næppe.
Men når det så er sagt, kommer SønderjyskE fortsat med et godt mandskab, der kan og vil blande sig i striden om top 6.
Klubben fortsatte med flotte resultater, da Kroon, Dal Hende og Drachmann forsvandt, og nu er det så Kanstrup, Absalonsen og Madsen, der er forsvundet.
Men navne som Hvilsom, Scheel og ikke mindst Niki Zimling skal nok sørge for, at SønderjyskE ikke kommer i store problemer, lige som det bliver spændende at se, hvad unge Stefan Gartenmann vil bidrage med i forsvaret.
Men at forvente SønderjyskE igen snupper en plads blandt de bedste seks – den tror jeg ikke på.
9 AaB
Med både tilknytningen af en tidligere Tottenham-spiller og Jores Okore fra FC København, er AaB vel godt på vej?
Måske – måske ikke.
Jores Okore mangler fortsat at vise det niveau, der gjorde ham til landsholds-aktuel og sendte ham fra FC Nordsjælland til Premier League, og hvem ved med slovakken Filip Lesniak, der har sin Tottenham-erfaring fra primært klubbens U21-hold.
Kristoffer Pallesen er snedigt hentet i Viborg FF og skal nok levere på højre back, og kan de unge talenter som Rasmus Thellufsen og Magnus Christensen og Jannik Pohl tage et trin op i forhold til den seneste sæson, kan det i samspillet med de mere erfarne kræfter blive ganske givtigt for AaB.
Træner Morten Wieghorst kiksede lige præcis slutspillet i foråret efter sin start i AaB januar 2017, men nu får han chancen fra starten af sæsonen, og systemet bør være helt på plads hos spillerne ved turneringsstart.
AaB er et af de sværeste hold at placere forud for sæsonen, for peaker det hele for Morten Wieghorst og AaB, spiller holdet sig i top 6, men jeg vælger udgangspunktet, som placerer dem i feltet udenfor, da troen går i retning af, at de gevaldige udfald i den seneste sæson ikke er helt renset ud til den kommende sæson.
10. Lyngby BK
Sidste års overvældende overraskelse. Sådan går det ikke i år. Lyngby-holdet gjorde en hulens masse ting rigtigt - og blev belønnet.
I den nye sæson vil Lyngby blive mødt af et langt mere forberedte felt af modstandere. Der vil være langt mere respekt og opmærksomhed på at bryde spillet ned omkring eksempelvis Mikkel Rygaard, der stod for seks assist og fem scoringer i bronze-sæsonen.
Det lader da også til, at Lyngby BK selv er indstillet på, at den "svære sæson to" kommer til at ramme holdet, der på grund af de europæiske kampe lægger ud med et stramt program med fire kampe på bare 10 dage.
Væk er en point-maskine også i Jesper Hansen, der i den grad stemplede ind som en af Superligaens aller bedste målmænd efter sit ophold i Frankrig.
Godt nok er Mikkel Andersen kommet til i byt fra FC Midtjylland, men med al respekt, er skiftet på den post en svækkelse af Lyngby FC, der kommer til at slås for pointene i denne sæson.
11 Silkeborg IF
Silkeborg IF formåede at holde på både Sammy Skytte og Robert Skov, der er spillere, der kan tage sagen i egen hånd.
Den slags spillere bliver der igen brug for hos Silkeborg IF, som det var tilfældet i den seneste sæson, hvor tingene så virkelig sort ud med en placering som nummer 14 efter otte spillerunder, hvor det kun var blevet til sølle tre point og fortsat ingen sejre. Så er det stærk at lave point i 13 af de sidste 18 kampe i grundspillet, hvilket specielt Robert Skov var en stor årsag til.
Stephan Petersen er kommet til fra AGF og skal nok vise sine kvaliteter i glimt, som det nu engang bare er med den nu 31-årige kantspiller. Mere spændende er det med den seneste signing i form af lejesvenden fra Brøndby, Gustaf Nilsson, der via nærmest garanteret spilletid på toppen kan blive et virkelig spændende bekendtskab for både Silkeborg-fansene og Superligaen.
Der er tid i endnu i transfervinduet, men samlet set er Silkeborgs svaghed en meget smal trup, der i den grad er sårbar, hvis skaderne først sætter ind i en kombination med karantæner.
Det er en af årsagerne til, at jeg ikke kan placere Silkeborg IF højere i tabellen.
12 Hobro IK
Hobro IK er tilbage, men denne gang i en langt mere færdigstøbt Superliga-udgave end de første sæsoner i den bedste række.
Og klubben har vist en handlekraft, der er bemærkelsesværdig.
Ind er hentet blandt andre Danny Olsen, der var gledet fra en helterolle til en reserverolle i AGF, angriberen Sebastian Grønning i AaB samt to af de klareste profiler fra med-oprykkerne FC Helsingør i form af Rasmus Minor og Vito Hammershøy-Mistrati. Minor styrker forsvaret, mens Hammershøy-Mistrati vil være med til at løfte midtbanen.
Hobro ser ganske godt rustet ud, men overgangen fra division til Superliga vil fortsat være en mundfuld, der skal kaperes og som vil koste point, når først toget ruller.
Og så kan setup'et være blevet nok så professionaliseret siden hele Danmark blev charmeret af de glade amatører, der blandt andet både nedlagde både Brøndby IF og FC København i "eventyr-sæsonen".
13 AC Horsens
Jeg fristes nærmest til at udråbe AC Horsens' kommende sæson i Superligaen som den tredje i træk. For i 16/17 var det som om, at klubben gennemlevede både solstråle-historien som den overraskende oprykker og den ”svære sæson to” i en og samme sæson.
Meget lykkedes før vinterpausen og så kom alle udfordringerne, der til syvende og sidst var mere end tæt på at koste livet i ligaen.
Væk solide kræfter som Frederik Møller, Conor O'Brien og begge målmænd fra den seneste sæson. Senest smuttede så også angriber André Bjerregaard bare tre dage før premieren mod AGF.
Nye spillere er hentet, men kollektivet AC Horsens kan se frem til en ny og meget svær sæson i Superligaen, og købekraften er at finde på et meget lille sted i den østjyske klub.
14 FC Helsingør
De er på forhånd udråbt som den helt store prügelknabe og har på forhånd næsten taget mod den rolle med kyshånd – for så kan man kun overraske positivt.
Hobro IK har før vist vejen, så intet er sikkert at forudsige i Superligaen, og selv om sæsonen bliver indledt med en begejstring, der sagtens kan skabe medrivende positive mentale bølger, vil FCH over et helt grundspil føle smerten i form af nogle solide klø.
Christian "TK" Køhler meldes på vej fra FC Nordsjælland, hvilket vil være kærkomment i forhold til tabet af Vito Hammershøy-Mistrati på midtbanen. Thomas Dalgaard spørger i angrebet og andre kræfter skal også nok være interesseret i en Superliga-tur med FC Helsingør
Men begynder nedturene først at komme uge for uge, kan lys hurtigt blive til mørke og Superligaens struktur igen komme til debat. For det handler jo bare om at være skarp i nedrykningsplayoff – eller hvad?
