Leder: Nul konklusioner i den forventede Superliga-top - men svaret søges

Regel nummer ét i enhver fodbolddebat er, at man ikke må drage konklusioner ud fra et spinkelt grundlag. Der er spillet to runder i Superligaen, og det er alt for tidligt at afsige dom over nogen af holdene, når der stadig mangler 168 kampe af grundspillet og dertil et slutspil og playoffkampe, som i virkeligheden er dem, der afgør det hele.

Det gælder i øvrigt også for de andre turneringer. Man vinder ikke Champions League i september eller oktober, og tre-fire gode indkøb på transfermarkedet i juni og juli betyder ikke, at man løber med det engelske mesterskab.

Så konklusioner er forbudt, men til gengæld er det tilladt at undre sig og at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de konklusioner, man lavede, inden sæsonen overhovedet var gået i gang.

For to uger siden varmede den nu ferierende chefredaktør Troels Bager Thøgersen og undertegnede op til Superliga-starten i vores ugentlige podcast ”En halvleg med redaktionen”. Vi havde fokus på en forventet top tre bestående af FC Midtjylland, Brøndby og FC København, og vores forudsigelse – særligt min – var, at de tre klubber ville dominere ligaen det kommende år både på banen og medierne.

Det ville med andre ord være de tre klubber, vi kom til at tale mest om.

14 dage og to Superliga-runder senere kan vi konstatere, at FC København har tabt hjemme til Horsens, at FC Midtjylland har tabt i Aalborg, og at Brøndby foran 18.000 af deres egne fans spillede 1-1 med en oprykker – og at ingen af de tre resultater var ufortjente.

Noget kunne tyde på, at de tre forventede tophold ikke bliver lige så suveræne, som Troels og jeg forventede. De er det i hvert fald ikke lige nu. FC København kommer til at hente mange point i kraft af holdets individuelle kompetencer, men de kommer også til at smide en del, fordi sammenhængskraften stadig er langt fra det niveau, vi så i Double-årene 2016 og 2017. Det ligner stadig sidste sæson en hel del, selv om det bliver interessant at se, hvordan udtrykket ændrer sig, når Andreas Bjelland kommer ind i forsvaret.

Også på de hold, der fungerede så godt i foråret, er der usikkerhedsmomenter. Det er vanskeligt at forestille sig, at forårets midtjyske mandskab havde smidt point på hjemmebane mod AGF. Det er endnu vanskeligere at se for sig, at det havde tabt i Aalborg.

Det var ellers tæt på i 3-3-kampen i april, men da fik Frank Onyeka udlignet på et sent mål, der rettelig burde have været annulleret for et Paul Onuachu-frispark. Denne gang scorede AaB et sent sejrsmål.

Det er meget små marginaler, ja, men lige nu går de ikke FC Midtjyllands vej, og det er uvant. Man skal huske på, at siden Brøndby vandt mesterskaber i 1996, 1997 og 1998 er det kun FC København, der har formået at vinde guld to sæsoner i træk. Det er en bedrift at nå toppen. Det er en endnu større bedrift at blive der.

Dermed burde vejen være banet for Brøndby, men Brøndby ramte ind i et bump og spillede 1-1 mod Vejle. Oprykkerne ser fine ud, men igen er det vanskelig at forestille sig, at Brøndby i marts eller april ikke havde kørt tre sikre point i laden. Troels Bech har hentet kompetente spillere denne sommer, men den seneste uges salg af Christian Nørgaard var der ikke garderet for.

Midtbanespilleren har samlet set været klubbens bedste spiller over de to Zorniger-sæsoner, og han har ingen naturlig afløser i truppen.

Efter Vejle-kampen blev den tyske træner spurgt ind til, at Bech har sagt, han vil finde en erstatning efter salget, og Zorniger svarede: ”Man kan ikke erstatte Christian Nørgaard lige nu” med henvisning til, at han udover sine spillemæssige kvaliter også kendte systemet og gjorde andre bedre. Selv når en afløser ankommer, vil han skulle bruge lang tid på at få samme betydning som Nørgaard.

Zorniger lagde ikke skjul på, at salget bestemt ikke havde været hans ide.

Denne leder kom alligevel til at handle om de tre største klubber, men en af pointerne er, at vi foreløbig har set en Superliga, hvor der er mulighed for at rykke opad. 13 ud af 14 hold har fået point, men kun to har taget en maksimumhøst – AaB og, højst uventet, Vendsyssel. Stabilitet bliver nøgleordet i denne sæson, som det i øvrigt er i de fleste ligaer og turneringer. Vi har set masser af spredt kvalitet, men vi har set få hold levere det over 180 minutter.

Esbjerg tog et point hos bronzevinderne FC Nordsjælland, men tabte så hjemme til en medoprykker. SønderjyskE sprudlede før pausen i Odense og førte 2-0, men smed to ud tre point væk i anden halvleg.

De første runder har vist, at en del hold aktuelt ligger meget lige. At det ligefrem skulle være muligt at deltage i mesterskabskampen er alt for tidligt at sige, men det hold, der forvandler uafgjort til sejr og gør det igen ugen efter og ugen efter, kan stige opad og blive i toppen.
Det er ganske spændende at iagttage udefra. Superligaen lever. Dét må være konklusionen.