Når man skal forsøge at finde årsager til OB's forårsnedtur, kan det godt sammenlignes med den svære øvelse udi at forklare det uforklarlige. Fynboerne leverede jo et rigtig fint efterår med næsten samme trup og træner, og med en fjerdeplads i ryggen i vinterpausen pegede flere på OB som en mulig sølvkandidat, og Troels Bech udtalte selv ved et opstartsmøde, at han forventede at vinde guld med OB i sin kontraktperiode. Selv efter forårspremierens 2-3-nederlag mod FCK gav ikke grund til bekymring – tværtimod viste OB i den kamp, at man kan presse de danske mestre, så hvorfor gik det så galt og hvad skal der nu ske?
For to år siden blev OB nummer to – hvilket i nogle fankredse blev opfattet som en skuffelse efter at den slags var ved at være hverdagskost. Nu er fynboerne blevet nummer ti for anden sæson i træk efter et forår, der bød på negative rekorder og sluttede med en skuffende og symbolsk 3-3-kamp mod Silkeborg mandag.
Så hvad nu?
Der er mange bud på det hele, så lad os tage det en ad gangen. Den kolossale nedtur har i hvert fald noget med skrøbelighed at gøre. Her menes både sportsligt og mentalt. Truppen har vist sig at være for smal og ukampdygtig til foråret, hvor flere nøglespillere har døjet med skader, skavanker og formnedgang. Troels Bech har simpelthen haft for få skakbrikker til brættet, og er blevet tvunget til at udføre de forhåndenværende søms princip og bruge de folk, der kunne spille i stedet for at give nødvendige pauser til spillere, der enten var slidte eller i dårlig form.
Dermed blev OB på fodboldbanen straffet for de seneste to vinduers modige transferstrategi, hvor man sagde farvel til Andreas Johansson, Hans Henrik Andreasen, Djemba-Djemba, Kalilou Traoré, Bernard Mendy, Rurik Gislason og Tore Reginiussen. Masser af rutine, Superliga-kampe og landsholdserfaring blev erstattet med unge løver, lejeaftaler og et par profiler, som i efteråret viste lovende takter, men som altså ikke har vist sig at holde i længden.
Rasmus Falks skade i foråret har også været dyr for OB, men en spiller må aldrig have så stor betydning, og så siger det igen noget om truppens kvalitet og bredde, hvis man ikke har nogen erstatninger klar.
Den helt konkrete konklusion på den sportslige nedtur skal findes i defensiven. Troels Bech havde før sæsonen udtrykt ønske om at nå at score minumum 50 mål. Den endelige total blev 52, så det må siges at være godkendt, mens de defensive præstationer har været det stik modsatte. I forbindelse med de seneste syv kampe, hvor nederlagene kom væltende, lukkede OB mange mål ind, og det har sin årsag til den utrolige total på 59 mål imod. Kun Silkeborg lukkerede flere mål ind i den forgangne sæson, og man skal tilbage til OB's egen nedrykning i 1997/98-sæsonen for at finde lignende statistik for antal mål imod.
Et vue ud over Superligaen viser også, at det netop er med en god defensiv, man kommer længst. Mens Silkeborg scorede 38 mål i den forgangne sæson, scorede Randers kun 36. Den store forskel ligger i forsvaret, hvor Randers' evne til at lukke af sikrede en tredjeplads.
Såvidt de sportslige årsager til nedturen. Hertil kommer den mentale nedsmeltning, for som Troels Bech selv har været inde på, har det været ubegribeligt at følge OB-spillernes (manglende) evne til at stå imod modgangen. OB har været foran i mange kampe i denne sæson, men så snart modstanderen har udlignet, har fynboerne lignet slagne mænd uden evne til at slå igen. Det har kostet, og den mentale skrøbelighed er også noget, der skal gøres noget ved forud for næste sæson. Det bliver både en opgave for Troels Bech og mentaltræner Rasmus Bagger, men også for kommende sportsdirektør Jesper Hansen, der skal sørge for at bikse en ny, slagkraftig trup sammen i OB.
For lad det være sagt med det samme: OB bør ikke fyre Troels Bech, men derimod holde fast i træneren, der trods det dårlige forår bør sikre noget kontinuitet i den sportslige ledelse af holdet. Et gæt herfra er, at OB vil holde fast i Troels Bech til et stykke ind i næste sæson. Hvis der ikke er tegn på forbedringer, kan fynboerne være tvunget til den ubehagelige beslutning. I første omgang må man på trænerside prioritere den kontinuitet, der har bragt succes med sig i flere andre klubber – og som også gav OB sølvmedaljer, da man holdt fast i Lars Olsen tre sæsoner i træk.
Desuden vil det heller ikke være sundt for hverken klubben eller truppen med en ny træner. Den nuværende OB-trup trup tæller spillere, som er indkøbt eller peget på af mange forskellige folk. Bruce Rioch, Lars Olsen, Kim Brink, Henrik Clausen, Thomas Christensen, Poul Hansen og Troels Bech har alle været inde omkring en eller flere af de nuværende spillere i truppen.
Så mens anbefalingen herfra er, at OB holder fast i træneren, bør der i stedet skiftes ud i truppen. Man har allerede sagt farvel til reserverne Christian Sørensen og Nicolai Jørgensen samt angriberen Marcus Pedersen, men flere kan være på vej væk: Michael Silberbauers lejeaftale er udløbet, og hvad med folk som Espen Ruud og evt. Bashkim Kadrii, der har været i OB i en årrække og måske savner nye udfordinger? Førstnævnte har snarligt kontraktudløb, mens sidstnævnte har været et stærkt kort for OB trods nedturen.
Men uanset hvem der skulle være på vej væk, bør der også være en håndfuld spillere på vej den anden vej. Hvis OB skal kunne forsvare en målsætning om europæisk kvalifikation over for sponsorer, fans, medier og sig selv, skal der et aktivt transfervindue til.
Et hurtigt blik på truppen afslører mangler flere steder: En venstre back ville give plads til Bashkim Kadrii på yndlingspositionen på venstrekanten. En ny midtstopper vil kunne aflaste Anders Møller Christensen, Kasper Larsen og Daniel Høegh. En højreback kan blive nødvendig, hvis Espen Ruud tager sin afsked. På midtbanen savner man en central lederskikkelse, der kan supplere Kristian Vadocz, der ellers burde besidde de kvaliteter. Under alle omstændigheder bliver en afløser for Michael Silberbauer ganske givet nødvendig. Endelig er der stadig behov for en topscorertype i klubben. Marcus Pedersen var ikke løsningen – syv Superligamål på en sæson er ikke nok – så man er nødt til at finde en ny angriber, der kan være garant for omkring 15 Superliga-mål. Sådan en har OB ikke rådet over siden Peter Utaka var god i 2010/11-sæsonen, hvor det seneste sæt sølvmedaljer i det hele taget kom i hus.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor pengene skal komme fra, for OB har senest præsenteret et regnskab med røde tal, så det er ikke fordi, der er mange millioner at handle for. En ting står dog klart: OB's nye sportslige makkerpar Jesper Hansen og Troels Bech får en travl sommer, hvis målsætningen om europæisk fodbold i 2014/15-sæsonen skal kunne indfries.
Fansene må holde sig til enhver fodboldfans evige mantra: Næste sæson...
