To af Lyngby Boldklubs udenlandske spillere i sidste sæson havde en forfærdelig tid i klubben. Én ting var de økonomiske problemer, der nær havde kostet alle i Lyngby deres job, og den nedrykning, der fulgte. Noget andet var det kaos, som udgjorde deres privatliv.
Både Mohammed Saeid og Herolind Shala fortæller i dag i en artikel på tipsbladet.dk, at de følte sig overladt til sig selv, da de kom til Danmark. Så måtte de navigere i den københavnske boligjungle, ordne bank og Nem-ID og sørge for at købe eller lease en bil, der kunne fragt dem til træning.
Det fik en Twitter-bruger til at stille spørgsmålet: "Er det meget at forlange, at voksne mennesker selv kan ordne deres økonomi, finde et sted at bo og købe en bil?" Historien bekræftede brugeren, skrev han, i fordommen om fodboldspillere som forkælede.
Det er ikke for at hænge brugeren ud, for vi havde samme diskussion på redaktionen, inden vi brugte historien. Jeg skal heller ikke gøre mig til dommer over, om der er noget om snakken, men jeg vil gerne indvie i, hvorfor vi udgav artiklen alligevel:
Det, historien handler om, er ikke, om fodboldspillere er så forkælede, at de er afsondret fra den virkelighed, vi andre lever i. Den handler om, at spillerne oplevede det som et problem, og at de mener, at det gik ud over deres indsats på banen, at tingene sejlede uden for den. Som Herolind Shala sagde:
- Man vil gerne optræde professionelt over for klubben og gøre det godt og vinde, men det er vældig svært at være på 100 procent, når tingene rundt omkring er på 20 procent.
Som man kan læse i Lyngby Boldklubs svar, er der måske noget om snakken. Administrerende direktør Birger Jørgensen er i hvert fald enig i, at de høje forventninger kan være svære at nå, hvis man oplever sit liv som stressende.
Fodboldspillere har sjældent tid til en indkøringsfase, for de skal gerne bidrage fra dag ét. Især hvis de kommer som udlændinge. Og på fodboldbanen er der ingen steder at gemme sig. Dårlige præstationer bliver lagt mærke til og fremhævet, hvor alle kan se det.
Som vi også skriver i artiklen, genfortæller forfatterne i bogen Soccernomics historier fra folk som Didier Drogba, Wayne Rooney og Boudewijn Zenden, der alle har begået sig på allerhøjeste niveau, og som alle har oplevet at blive købt og så overladt til sig selv et fremmed sted.
Måske er det også forkælet, men uanset om spillerne er for fintfølende, eller klubberne for lidt engagerede, er problemet der alligevel: Spilleren underpræsterer, og dermed får han ikke den værdi for holdet, som han burde.
Det kan i så fald ende med at blive nogle dyre, fejlslåede investeringer.
Men hvor stort omfang har problemet? Og hvor gode er danske klubber til at tage højde for den slags? Det vil vi prøve at sætte fokus på i den kommende tid.
