AaB’s målforvirring udstiller Superliga-strukturens svaghed

Normalt er det en fremragende historie, når målmanden går med frem på en dødbold i overtiden i et desperat forsøg på at sikre et resultat, og han så ender med at score. Men hvis AaB’s Nicolai Larsen havde headet bolden i mål i stedet for på stolpen mod Viborg FF i søndags, havde det været alt andet en fremragende for AaB’erne.

Det 2-2-resultat og dermed ene point, som målet ville have sikret, ville skubbe AaB over i pulje 1 af nedrykningsspillet, hvor man ville være seks point foran OB på de pladser, der betyder et møde med de frygtede playoffkampe mod nedrykning. Men fordi Larsen ikke scorede, og AaB tabte, er man nu otte point foran AGF i pulje 2.

Det er i sig selv en uheldig bivirkning ved den nye Superliga-struktur, at det kan være en fordel at undgå at få et bedre resultat end det, man i forvejen har. Hvad værre er, forsøgte AaB-lejren aktivt at afholde deres spillere fra at score.

- Jeg får så at vide efterfølgende, at til sidst får vi faktisk at vide, at vi skal ikke gå op og score, men jeg tror ikke rigtig, vi opfatter det så meget inde på banen, sagde anfører Rasmus Würtz mandag til tipsbladet.dk.

Det er ligegyldigt, at de ikke opfattede det inde på banen og ikke agerede efter det, som Nicolai Larsens desperate fremryk indikerer. Man kan ikke have en situation, hvor et Superliga-holds trænerstab aktivt forsøger at undgå et mål.

Cheftræner Morten Wieghorst kaldte det i BT ”et vanvittigt dilemma” og ”tankevækkende”, men han kunne sagtens gå videre i sin kritik.

Scenarier som det, der udspillede sig søndag, er ødelæggende for spillets troværdighed. Det begår vold mod det, der er sportens præmis. Ikke bare fodbolden, men sport i det hele taget.

Konkurrence er det fundament, som sport hviler på, og når man ikke alene afholder sig fra at gøre sit ypperste, men ligefrem aktivt forsøger at undgå sit ypperste, så er man med til at erodere det princip.

Det er ikke nogen kritik af AaB. To point kan sagtens ende med at blive forskellen på playoffkampe og ikke playoffkampe, så ingen sportslig ledelse kan fortænkes i at have klubbens Superliga-overlevelse for øje.

Det spiller ingen rolle, at Würtz i samme interview som oven for nedspiller betydningen ved at sige:

- Det kan selvfølgelig være et skidt scenarie, hvis man ved det i for god tid, men for os var det lige til sidst, at vi først opfattede det, og alligevel opfattede vi det jo egentlig ikke helt.

Skaden var sket. Nogle af AaB’s aktører arbejdede for at ikke at score.

Strukturen har fået kritik fra mange fløje, blandt andet at man kan spille en hel sæson uden at vinde, hvis bare man klarer sig i playoffkampene. Men mens sidstnævnte er et eksempel fra teoriens overdrev, er AaB-eksemplet virkelighed. Det skete.

Det holder heller ikke, når Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, forsvarer hændelsen med følgende ord:

- Man kunne også have scoret to mål, og så ville det have været skidt at lade være med at score det ene mål. Jeg tror ikke, at strukturen har indflydelse – og jeg tror heller ikke, at der er fordele eller ulemper ved den ene eller anden pulje. For hvem møder man, og hvordan er deres form?

Det er en objektiv fordel at have to point mere at give af, når man skal undgå nedrykning. Og AaB kunne ikke have scoret to mål. Dommeren fløjtede af 16 sekunder, efter Larsen ramte stolpen.

Dette er ikke et indlæg fra en forbitret modstander af slutspil og ny struktur; jeg er tværtimod overvejende positivt indstillet over for det drama, der mødte os i søndags, og det, der venter os i de kommende to måneder. Jeg nød at sidde på stadion i Aarhus og følge slutspilspuljerne skifte konstant og mærke publikums sitren, hver gang dong-lyden lød over højtalerne, og der var blevet scoret på et andet stadion.

Men når spillere eller trænerstaber i løbet af en kamp ulejliger sig for at blive fri for at score, svækker det formatets troværdighed. Og går direkte mod det, som al sport bygger på.