Spil på Superligaen: Sådan ser vi på første runde i Mesterskab - og Nedrykningsspillet
Rene Schutze/Getty
Spil

Spil på Superligaen: Sådan ser vi på første runde i Mesterskab - og Nedrykningsspillet

Vores elskede Superliga er tilbage, og nu er det med en helt ny konstruktion. Der er dog stadig syv kampe på programmet.

Vi kigger på første runde af slutspillet i Superligaen og kommer her med vores bud på kampene. De kan spilles som singler, doubler, tre ud af fem, eller hvordan du nu ønsker det.

Sæt i gang!

Fredag 18.00
AC Horsens-OB 2

Odds 2.00 hos Bet365

De to klubber nåede en enkelt kamp mod hinanden i 2017, som sluttede 1-1. Siden har OB vist gode takter, mens Horsens har svært ved at finde melodien. Striwerne har i Joan Simun Edmundsson en super spiller, som er klar efter en blodtud i landskampen mod Andorra, og han kan være det ekstra, som tipper kampen til fynboernes fordel.

Læs optakt til kampen HER

Fredag 20.15
FC Nordsjælland-Lyngby, Under 2.5 mål

Odds 1.85 hos Bet365

Lyngby tog fusen på FCN i de klubbers første møde i foråret, men Farum-drengene har virkelig vist champagnefodbold på det seneste med uafgjort mod FCK og en sjælden sejr på Brøndby Stadion. Lyngby står godt på banen, og traditionelt er der ikke mange mål imellem de to nordsjællandske rivaler. Faktisk er otte ud af de sidste 10 indbyrdes kampe endt under 2.5 mål. Denne gang kunne FCN dog godt snuppe sejren, men målrigt bliver det ikke.

Læs optakt til kampen HER

Lørdag 16.00
Silkeborg-AaB 2

Odds 2.40 hos Bet365

De to hold har været ude i nogle forrygende kampe. Især da for AaB, som har vundet to kampe i træk med samlet 8-0. Det var dog en kæmpe skuffelse for dem, at de ikke nåede i mesterskabsspillet. Med tre point ned til Silkeborg i deres pulje kan de slå et pænt hul med en sejr, og værterne mangler både Dennis Flinta og Ibrahim Moro, mens AaB kan stille i noget nær stærkeste opstilling. Vi ser en smal sejr for os til nordjyderne, som har flere mål i støvlerne end de røde fra Søhøjlandet.

Læs optakt til kampen HER

Søndag 13.00
Esbjerg-Randers FC, Under 2.5 mål

Odds 1.66 hos Bet365

Randers var en af forårets allerstørste skuffelser, og det kostede sportschef Ole Nielsen jobbet. En sølle sejr er det blevet til i dette år, og det var i pokalen. Esbjerg startede flot med fire point i de første to kampe, men er siden faldet lidt sammen. Randers har ikke scoret i Superligaen siden 1-1 mod AGF 10. marts og Esbjerg kun to gange i de sidste fire kampe, så mon ikke vi får en lidt blodfattig affære at se rent målmæssigt.

Læs optakt til kampen HER

Søndag 16.00
Viborg-AGF 1

Odds 2.25 hos Bet365

AGF er hårdt ramt af skader op til dette opgør, hvor i sær fraværet af Morten ”Duncan” Rasmussen kan blive fatalt. De Hvi´e har spillet en blodfattig omgang fodbold i foråret, mens Viborg faktisk kun har tabt en kamp. Med de mange afbud hos gæsterne kan vi godt se Viborg løbe med sejren, og så er krisen da ved at være total i Smilets By.

Læs optakt til kampen HER

Søndag 18.00
Brøndby-FC Midtjylland 1

Odds 2.00 hos Bet365

FC Midtjylland mangler i den grad at få en udløsning i foråret, hvor alt for meget er stået i stampe. Guldfuglen Rafael van der Vaart ser ikke ud til at blive klar til denne kamp, og det er en bet, nu hvor FCM skal tilbage til 22. april 2012 for at finde seneste sejr på Brøndby Stadion. Hjemmeholdet har alle kanonerne klar inklusiv Teemu Pukki og Kamil Wilczek, så det bliver en hed affære for de midtjyske Ulve.

Læs optakt til kampen HER

Mandag 19.00
SønderjyskE-FC København 2

Odds 1.60 hos Bet365

Vi venter alle sammen på det øjeblik, hvor FC København skulle tabe en kamp i Superligaen, men det bliver ikke denne gang. Nok var 10 spillere til landskampe, men alle møder friske op, og så er FCK altså ”second to none”. I 32 forsøg (!) har SønderjyskE ikke kunnet besejre FCK og med Løvernes form in mente, så er 33 ikke noget lykketal for Haderslev-drengene.

Læs optakt til kampen HER