FC København har i eftermiddag en gylden chance for at overtage Superligaens førsteplads, når "Løverne" får besøg af Lyngby Boldklub i Parken.
Gæsterne er det mindst scorende hold i Superligaen i denne sæson og ligger aktuelt næstsidst, så FC København må siges at være storfavorit i dag.
For anden kamp i træk starter Theo Sander i målet, mens Nathan Trott altså er bænket. Thomas Delaney afsoner karantæne, mens Jacob Neestrup har valgt at placere spillere som Magnus Mattsson, Gabriel Pereira og Rodrigo Huescas på bænken.
Hos gæsterne har Morten Karlsen valgt at bænke rutinerede kræfter som Frederik Gytkjær og Marcel Rømer.
Sådan starter de to hold:
FC København: Theo Sander, Giorgi Gocholeishvili, Kevin Diks, Pantelis Hatzidiakos, Marcos Lopez, Lukas Lerager, William Clem, Viktor Claesson, Mohamed Elyounoussi, Andreas Cornelius, Robert
Lyngby Boldklub: Jannich Storch, Brian Hamalainen, Lucas Lissens, William Kumado, Abdul Abubakari, Magnus Warming, Magnus Jensen, Casper Winther, Lauge Sandgrav, Jonathan Amon, Sævar Magnusson