Svensk
Alexander Isak er det største navn i den svenske trup til januar-turen. Foto: Getty Images
Superliga

Svensk "ligalandshold" udtaget: Seks Superliga-spillere er med

Superliga-klubber må i januar undvære svenske spillere, der er udtaget til det svenske landshold, der skal på tur i januar.

Mens DBU ikke har en ligalandsholdstur i januar, holder det svenske fodboldforbund fast i at sende landstræner Janne Andersson og svenske spillere afsted. De skal denne gang til Qatar. I Sverige regner man dog ikke turen for en ligalandsholdstur, selv om det heller ikke er et A-landshold, der skal afsted.

Landstræner Janne Andersson har netop udtaget sin trup til januarturen, og flere Superliga-spillere skal med.

Brøndby har to mand i Sveriges trup - både Johan Larsson og Simon Tibbling er med. Dog løber Larssons kontrakt i Brøndby ud den 31. december, så det er ikke sikkert, at han spiller for den danske klub til den tid.

Jacob Rinne fra AaB er en af tre keepere, mens FC Københavns Sotirios Papagiannopoulos, FC Midtjyllands Joel Andersson og Vejle Boldklubs Melker Hallberg også er udtaget.

Med er også den tidligere FC Midtjylland-spiller Kristoffer Olsson.

Holdet er afsted fra den 3. til den 13. januar, og der er kamp den 8. januar mod Finland.

Følgende er udtaget:

Osar Linner, Isak Pettersson, Jacob Rinne, Adam Andersson, Joel Andersson, Jonathan Augustinsson, Filip Dagerstål, Robin Jansson, Johan Larsson, Alexander Milosevic, Sotirios Papagiannopoulos, Hosam Aiesh, Alexander Fransson, Viktor Gyökeres, Melker Hallberg, Kalle Holmberg, Daleho Irandust, Alexander Isak, Alexander Jeremejeff, Jonathan Levi, Kerim Mrabti, Kristoffer Olsson, Muamer Tankovic, Tesfaldet Tekie, Simon Thern, Simon Tibbling.