Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken: UEFA har økonomi til at vente

Ståle Solbakken håber, at UEFA slår koldt vand i blodet, mens Europa er lammet af coronavirus.

FC København tabte torsdag 0-1 på udebane til Istanbul Basaksehir i ottendedelsfinalen i Europa League, men ifølge Ståle Solbakken burde det opgør aldrig have været afviklet på grund af situationen med coronavirus.

Både før og efter kampen i den tyrkiske hovedstad langede FCK-manageren hårdt ud efter UEFA, som han beskyldte for at løbe fra ansvaret og sætte spillerne i en håbløs situation.

Læs også:Erik Sviatchenko: Kritisabelt, at man ikke har koordineret fælles stop

Nu er al fodbold i Europa suspenderet, og man afventer næste træk fra UEFA. Ståle Solbakken har et godt råd til forbundet.

- Først skal de vente til, at de forskellige myndigheder i de forskellige lande har kontrol over situationen. Det kan være svært for mig at sige, men fodbold er lige nu ikke det vigtigste. Det må alle forstå, siger Ståle Solbakken til Onside på TV3 Sport og fortsætter:

Læs også:FCK-spillerne skal træne i små hold - på afstand af hinanden

- Alle forstår, at der er store økonomiske interesser i UEFA, men de har ressourcerne til at vente med at se, hvilken vej det går, så vi ikke sætter et eneste menneskeliv på spil. 

UEFA's medlemdslande holder et stort møde tirsdag, hvor der skal tages stilling til, hvad der skal ske med Champions League, Europa League og ikke mindst sommerens EM-slutrunde, der afvikles i 12 forskellige lande.

I sidste uge skrev den franske avis L'Equipe, at EM bliver udsat til 2021. 

Læs også:FCM-anfører: Ville være mærkeligt at vinde et dansk mesterskab på den her måde

Læs også:FCK-profil nægter at give op: Det vil være kujon-agtigt

Læs også:Hvem træner, og hvem holder fri? Sådan tackler din klub coronapausen