I aften er der Superliga-kamp for første gang i to en halv måned. AGF har ikke spillet så meget som en testkamp siden, så Randers-træner Thomas Thomasberg burde måske have svært ved at forudse, hvad han skal forvente. Det har han dog ikke, siger han til Randers Amtsavis.
Thomasberg regner med, at AGF gør mere eller mindre, som holdet gjorde, før Superligaen gik på coronapause. Derfor har det ingen betydning for hans forberedelser, at han ikke har kunnet se sin modstander an i testkampe.
Læs også:Johnny Thomsen: Det må gerne gå som det plejer mod AGF
- Jeg tror ikke, at AGF har ændret ret mange principper. Deres trænere og spillere er de samme, så deres gameplan vil være nøjagtig den samme, som hvis vi havde spillet for to måneder siden. Om jeg havde set dem i fem eller nul kampe, så ved jeg, hvordan de vil gribe kampen an, siger Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.
For Randers FC er torsdagens kamp afgørende for holdets chancer i top 6. Et nederlag vil gøre det svært at komme med i mesterskabsspillet, mens en sejr sender Randers op på siden af AaB på sjettepladsen.
Læs også:David Nielsen glæder sig helt sindssygt til Superliga-genstarten
I går udtog Thomasberg så sin trup til lokalopgøret. Den ser således ud:
Patrik Carlgren
Johnny Thomsen
Mathias Nielsen
André Rømer
Mikkel Kallesøe
Simon Piesinger
Emil Riis
Alhaji Kamara
Erik Marxen
Frederik Lauenborg
Björn Kopplin
Jesper Lauridsen
Benjamin Stokke
Vito Hammershøy-Mistrati
Tosin Kehinde
Mathias Greve
Jonas Dakir
Simon Graves Jensen
Kasper Høgh
Marvin Egho
Læs også:Randers-anfører før genstart: Har været som tre sommerferier i træk
Læs også:AGF’er før tomme tribuner: Har vist, hvordan man ikke skal gøre
Læs også:AGF vinder, når de andre har bolden mest: Det er fine og brugbare tal