Optakt: Viborg FF - AGF
Superliga

Optakt: Viborg FF - AGF

Uhyre vigtigt for begge parter med en god start på gruppespillet, hvor der skal hentes mange point. Men hvordan går det i Viborg søndag?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Energi Viborg Arena, Viborg
Slutspil: Gruppespil - pulje 2
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: Canal 9
Hashtag: #vffagf #sldk

Få spilforslag til kampen - klik her.

Holdnyt:

Viborg FF:
Viborg FF lå sidst inden forårets sidste fem grundspilskampe med bare 17 point, men holdet har vist fornyet styrke med otte point i de fem seneste runder. Det har været nok til at skyde sig helt op på siden af søndagens gæster fra Aarhus og med fem point op til Silkeborg på den rigtige side af stregen i gruppespillet. 

Alt andet lige har det boostet selvtilliden hos de grøn-blusede, men det ændrer ikke på, at søndagens hjemmekamp er voldsomt vigtig i netop jagten på Silkeborg. Et nederlag kan betyde hele otte point op til en redning. Da det samme gør sig gældende for AGF, er kampens betydning for begge parter uhyre vigtig. 

Viborg må stille uden Osama Akharraz, Oliver Thychosen og George Fochive, der alle er skadet. 

AGF:
De bange anelser omkring AGF er ikke blevet færre, efter anfører Morten "Duncan" Rasmussen i sidste uge meldte sig på lazarettet af skadede spillere. 

Foråret har været resultat-mæssigt elendigt med bare to point, og mange advarselslamper har fået monteret nye pærer i løbet af de seneste uger. AGF har fortsat umådeligt svært ved at holde modstanderne fra scoringer og har i den modsatte ende også savnet den rette skarphed. 

Ud over Morten "Duncan" Rasmussen er også Niklas Backman ude, da han fortsat genoptræner og ikke er i betragtning til søndagens kamp. Ifølge cheftræner Glen Riddersholm bliver Chris Ikonomidis ikke sin skulderskade kvit i tide, mens Alexander Juel Andersen i bedste fald er tvivlsom.

Til gengæld er Björn Daniel Sverrisson, der måtte lade sig udskifte med problemer i nederlaget til OB, kampklar igen.

Martin Spelmann sidder ude med karantæne.

Karantæne:
Viborg FF: Ingen
AGF: Martin Spelmann

Bud på startopstillinger:
Viborg FF (4-4-2): Jensen - Pallesen, Moberg, Reese, Thorsen - Kamper, Jakobsen, Grønning, Frederiksen - Vatsadze, Deblé

AGF(4-4-1-1): Jovanovic - Mikanovic, Rask, Khodzhaniiazov, Juelsgård - Sverrisson - Petersen, Amini, Olsen, Bjarnason - Junker

Profilen:
Kasper Junker får efter alt at dømme chancen på toppen for AGF, da Morten "Duncan" Rasmussen sidder ude. Den hurtige angriber har i foråret været benyttet mest på kanten, men der er næppe tvivl om, at ungersvenden fortsat ser sig selv som angriber. Skal Junker lykkes for AGF, skal hans fart udnyttes i stedet for at pøse høje bolde frem i feltet. Junker scorede hattrick, da AGF i seneste pokalrunde gjorde kål på AC Horsens, så han har vist sin målnæse.

Vidste du, at..:
AGF kun vinder hvert 10. år i Viborg FF? Den seneste Superliga-sejr til AGF i Viborg ligger tilbage til 2007 - den forrige kom tilbage i 1997. Skal man tro på den slags - jamen så vokser muligheden for AGF-sejr jo betragteligt.  De to hold har allerede mødtes i Viborg i 2017, da det blev til 1-1 i forårets anden spillerunde. 

Dom:
En af de ting, der har kendetegnet AGF-sæsonen, er manglende kontinuitet i forhold til startopstillingen. Alt for ofte har der på grund af skader og karantæner været skiftet ud, hvilket gør udfordringen stor i forhold til at finde det rette flow i spil og rytme. 

Sådan kan det også mere vel blive søndag, hvor end ikke "Duncan-boldene" vil være nogen god løsning, da det formentlig vil være Kasper Junker, der ligger på toppen og slet ikke har den samme force i luftspillet som den skadede anfører.

Viborg har ikke tabt de seneste fire hjemmekampe og haft ganske fint styr på AGF på egen bane, hvor det sjældent er blevet til nederlag. Det gør det heller ikke denne gang, hvor kampens betydning og en vis frygt for at tabe sagtens kan føre til en defensiv indstilling for begge parter. Tilfældigheder og fejl kan føre til målene - det kommer til at ske i begge ender, så kampen bliver endnu en deler mellem de to. 1-1 i Viborg. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: