Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 16.00
Spillested: Mascot Park, Silkeborg
Slutspil: Gruppespil - pulje 2
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #sifaab #sldk
Få spilforslag til kampen - klik her.
Holdnyt:
Silkeborg IF:
Nu begynder slutspillet for Silkeborg IF og modstanderen AaB, og de to mandskaber ligger lige nu godt i puljen, der også tæller AGF og Viborg. SIF har fem point ned til de to mandskaber, der mødes søndag, og SIF kan med en sejr rykke op på siden af AaB, der står på 33 point, og det vil være otte flere end AGF og Viborg.
Men Silkeborg er presset før mødet med AaB, for klubben er uden både anfører Dennis Flinta og midtbanespiller Ibrahim Moro. Det er to nøglespillere for SIF, og det bliver interessant at se, hvordan holdet klarer sig uden de to. Mikkel Vendelbo må forventes at erstatte Ibrahim Moro på den centrale midtbane, mens Tobias Salquist nok bliver Dennis Flintas erstatning i det centrale forsvar.
Nicolaj Agger vender omvendt tilbage efter skade, og det er et boost for Peter Sørensen, der nu har flere offensive strenge at spille på.
AaB:
De var tæt på top seks, men det lykkedes ikke for AaB, der i stedet måtte nøjes med at spille i nedrykningsspillet i den resterende del af foråret. Det ser dog forholdsvis lovende ud for Morten Wieghorsts mandskab, der har otte point ned til de to hold under stregen.
Nu skal holdet så til Silkeborg, hvor AaB traditionen tro har det svært, men hvor klubben omvendt kan trække på de sidste to møder med Silkeborg, der bød på to sikre hjemmesejre til AaB.
For Jakub Sylvestr og Rasmus Thellufsen bliver det spændende gensyn med SIF. Førstnævnte scorede alle mål, da AaB vandt 3-0 hjemme over SIF i Superligaen, og tre dage senere scorede Thellufsen fire gange, da klubben sikkert sendte SIF ud af pokalen.
Kasper Risgård er tilbage i truppen, efter længere tids skade, mens Magnus Christensen sidder over med sygdom.
Karantæne:
Silkeborg IF: Dennis Flinta og Ibrahim Moro
AaB: Ingen
Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-4-2): Nørgaard - Gammelby, Salquist, Jakobsen, Dahl - Skov, Skytte, Vendelbo, Scheel - Skhirtladze, Helenius
AaB (4-4-1-1): Larsen - Mæhle, Holgersson, Pedersen, Blåbjerg - Meilinger, Sloth, Würtz, Thellufsen - Børsting - Sylvestr
Profilen:
Unge Rasmus Thellufsen har haft en glimrende start på foråret, hvor han altså stod for at score hele fire gange i sejren på 5-0 hjemme over Silkeborg i DBU Pokalen. Nu får han så chancen for igen at gøre det slemme ved Peter Sørensens tropper, der tilmed er ramt af karantæner, og det bliver interessant at se, om SIF har fået bedre styr på Thellufsen siden sidst.
Vidste du, at..:
Silkeborg taber som regel altid i Aalborg, og AaB har det som regel svært i Silkeborg. Af de ni sidste opgør mellem de to klubber i Silkeborg har AaB blot vundet en enkelt gang. Med Silkeborgs karantæner in mente bliver det interessant at se, om AaB kan få styr på SIF.
Dom:
Statistikken taler for 1X, men omvendt er SIF uden to nøglespillere, og AaB stiller næsten i stærkeste opstilling. Der bør være forskel på de to klubber, og det forventer vi også, at man ser lørdag eftermiddag. AaB vinder opgøret 2-1 i Silkeborg.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: