AaB vandt på en kold, kold torsdag aften med 1-0 på udebane over SønderjyskE. Kampens enlige scoring blevet sat ind af Jores Okore efter kun fire minutter spil, og efter kampen var det en glad matchvinder, som udtalte sig til TV3 Sport om sejrens betydning for det nordjyske mandskab.
- Det betyder rigtig meget. Vi har snakket meget om, vi skal være stærkere på udebane og få en del flere point på udebane. Så tre point, det betyder alverden for os lige pt. Specielt når man er med i kampen om top 6.
Og netop muligheden for top 6 var noget, som matchvinderen gerne ville snakke om. Med sejren ligger AaB på 7.-pladsen i tabellen med samme antal point som OB, som i øjeblikket sidder på den 6.-plads, der giver adgang til mesterskabsslutspillet.
- Vi skal lægge os selv i den bedste position som muligt, og det gør vi med tre point. Der holder vi trit med dem, som er indenfor top 6. Så vi gør jo, at vi stort set selv kan afgøre, om vi kommer med i det eller ej. Så det glæder vi os til at kæmpe videre med de næste par kampe.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.