Superliga

Lyngby og Brøndby uenige i Bischoff-sag

Lyngby og Brøndby er meget langt fra hinanden i bestræbelserne på at til enighed om en lejeaftale for Mikkel Bischoff.

Mikkel Bischoff er i overskud i Brøndby, og i weekenden meldte Ekstra Bladet igen, at oprykkerne fra Lyngby var interesserede i at tilknytte Bischoff på en lejekontrakt fra resten af sæsonen.

På det tidspunkt havde Brøndby endnu ikke fået et bud fra Lyngby, men det har de nu, fortæller klubbens sportslige koordinator Jan Groth Møller.

- Vi har fået et bud i dag, men vi er et godt stykke fra hinanden. Vi er interesserede i at leje ham ud, men lige nu vil Lyngby ikke give det, vi ønsker. Det kan være, vi når til enighed i løbet af dagen, men lige nu er der altså ikke noget, det tyder på det, siger Møller til tipsbladet.dk.

De to Superliga-klubber er uenige om, hvor meget Lyngby skal betale af Mikkel Bischoffs løn i det halve år, lejeaftalen skal løbe.

Mikkel Bischoffs kontrakt med Brøndby udløber til sommer, og han ser lige nu ud til at være femtevalg i rangordenen i Brøndby efter Clarence Goodson, Max von Schlebrügge, Daniel Stenderup og Remco van der Schaaf. Bischoffs holdkammerat i Brøndby blev i går lejet ud til Lyngby.