Langkasteren Mikkel Qvist blev i februar udlejet fra AC Horsens til islandske KA Akureyri for at få nogle tiltrængte spilminutter, og det samme var tilfældet med den unge FCM-spiller Jibril Abubakar, men det har indtil videre ikke været muligt for de to lejesvende på grund af coronakrisen, der også har lammet islandsk fodbold.
Fodbolden ventes at blive genoptaget snart på vulkanøen, men det ændrer ikke på, at Mikkel Qvist og Jibril Abubakar potentielt kan forlade Island med en del færre kampe under bæltet, end det var hensigten, og det håber KA Akureyri at lave om på.
Læs også:Rykkede til Island for at spille: Kun fodbolden ligger stille heroppe
Klubben satser på at lave nye aftaler med FC Midtjylland og AC Horsens, så Qvist og Abubakar ikke returnerer til Danmark i august, som det oprindeligt var planen.
- De får 13 kampe i stedet for 19, hvis kontrakterne forbliver uændret. Vi venter lige nu på svar fra udlandet, men der er stor chance for, at transfervinduet i udlandet bliver forlænget. I Danmark vil det formentlig bevæge sig helt ind i september, siger Sævar Pétursson, der er direktør i KA, til fotbolti.net.
Læs også:Islændinge lejer angriber i FC Midtjylland
Mikkel Qvist har foreløbig spillet to kampe for KA Akureyri, mens Jibril Abubakar endnu ikke har været i aktion for den islandske klub.
Læs også:Chefen om Mikkel Qvist: Har aldrig set noget lignende
Læs også:Horsensforsvarer skal have gang i karrieren igen på Island
Læs også:FCM-direktør: Hungrer efter noget TV, vi ikke kender slutningen på