Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-profil missede vinterskifte: Sådan er fodbold

Emmanuel Sabbi må vente til sommer, før han kan trække i OB-trøjen, men amerikaneren er klar til at hjælpe Hobro IK i foråret.

Emmanuel Sabbi skifter Nordjylland ud med Fyn, når han til sommer skifter fra Hobro IK til OB. Først venter der imidlertid en afgørende forårssæson, hvor Hobro IK skal forsøge at undgå nedrykning – og her er Sabbi klar til at gøre sit, siger han til Nordjyske.

OB forsøgte ellers at hente amerikaneren til Fyn allerede i januar, og sportschef Michael Hemmingsen afslørede på daværende tidspunkt, at fynboerne sendte flere bud til Hobro IK i et forsøg på at få Emmanuel Sabbi øjeblikkeligt. Det lykkedes dog ikke, og i stedet tiltræder han først i Ådalen til sommer.

Læs også:Hobro skød med løst krudt i sidste testkamp

Det missede vinterskifte tager hovedpersonen dog ikke tungt. Sabbi er helt klar til at kæmpe for at sikre Hobro IK endnu en sæson i Superligaen, fortæller han til Nordjyske.

- Sådan er fodbold. Nu er jeg her, og jeg er klar til at spille. Når der bliver brug for mig, så står jeg klar, fortæller Emmanuel Sabbi.

Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Nye folk imponerer

Den 22-årige amerikaner tilføjer desuden, at han er helt ovenpå igen, efter at han døjede med ankelproblemer i efteråret.

Hobro IK er aktuelt nummer 12 ud af 14 i Superligaen, og da tre hold rykker ned i denne sæson, håber nordjyderne formentlig, at Emmanuel Sabbi kan hjælpe dem med at klatre op i tabellen i foråret.

Hobro har fem point op til SønderjyskE på 11. pladsen, og de møder netop SønderjyskE i forårspremieren.  

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub