Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland tester islandsk talent

FC Midtjylland har haft et islandsk talent på besøg i løbet af november.

Der er efterhånden en god håndfuld islandske talenter i dansk fodbold, og FC Midtjylland kan måske hente endnu et til.

Midtjyderne har således haft det blot 15-årige talent Stígur Diljan Þórðarson til prøvetræning i november, hvor islændingen endda også har haft et prøveophold hos den portugisiske kæmpeklub SL Benfica.

Det meddeler spillerens nuværende klub, Vikingur, på sin hjemmeside.

- Stígur har vist, at han er en af ​​de mest lovende spillere i landet, og flere udenlandske hold har vist interesse for at arbejde med ham, skriver Vikingur desuden.

Stígur Diljan Þórðarson har trods sine kun 15 år været aktuel i førsteholdstruppen i Vikingur, hvor han har skrevet under på en professionel kontrakt og har været i førsteholdstruppen til tre ligakampe i løbet af efteråret.

FC Midtjylland råder i forvejen over islandske Elias Rafn Olafsson, der gør sig i førsteholdstruppen.