Esbjerg i dialog med divisionsbomber
Foto: FC Fredericia
Superliga

Esbjerg i dialog med divisionsbomber

Brent McGrath bekræfter, at han er i dialog med flere klubber. Heriblandt Esbjerg fB.

Han var ikke den store succes i Brøndby, men nu kan australieren Brent McGrath være på vej mod et comeback i Superligaen. 

Brent McGrath spiller aktuelt for FC Fredericia, hvor han har scoret 13 mål i 1. division i denne sæson, men han kan være på vej væk. McGrath er således i dialog med Superliga-klubben Esbjerg fB. Det bekræfter spilleren selv over for Fredericia Dagblad.

- Ja, jeg har snakket med dem. Men jeg har også snakket med andre klubber. Jeg er glad for at være i Fredericia, men jeg føler også, at jeg er klar til at tage det næstre skridt, siger Brent McGrath til mediet.

Brent McGrath har kontraktudløb i Fredericia til sommer og kan altså skifte kvit og frit. Han siger dog til Fredericia Dagblad, at han også er åben over for at blive i klubben. 

Det forventes, at der er en afklaring på Brent McGraths fremtid i løbet den næste uges tid.