Da tipsbladet.dk talte med Lars "Lungi" Sørensen efter godt to måneder i Indien, gav han allerede dengang udtryk for, at det tit var enten/eller i det folkerige land. Han vidste eksempelvis ikke, om han efter et år ville løbe skrigende bort eller beslutte sig for at tage et par år mere.
For en uge siden vendte han tilbage til Danmark og til Esbjerg fB efter ni måneder i Indien. Det blev hverken til flere år eller en skrigende afsked med Indien, men ekstremerne, enten/eller-oplevelsen, fik han fra start til slut.
Tag indernes forhold til tid og planlægning, som var mere afslappet end "Lungis", men som i begyndelsen var en del af charmen ved at opleve en radikalt anderledes kultur end den, der hersker på den jyske vestkyst. Indian Stretchable Time kaldte de det.
- Det, vi aftalte, og som stod i kontrakten, det tog sgu lidt tid. Det trak ud med at få tingene gjort færdig i forhold til det, jeg havde troet, jeg skulle lave derude. I starten var Indian Stretchable Time sindssygt charmende og spændende at opleve, men hvis de store kulturforskelle begynder at gnave på dig, og charmen omkring dem begynder at gå fløjten, sniger der sig lidt irritation ind i stedet, siger Lars "Lungi" Sørensen til tipsbladet.dk.
- Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke ville gå derfra og være skidesur. Det var en fed oplevelse, men tingene kom åbenbart til at trække ud. Så ville jeg hellere hjem til familien, som også var et stort afsavn.
Den nye assistenttræner i Esbjerg fB er langt fra den første vesterlænding, der har stødt på indernes elastiske tid. Men trods frustrationerne var de ni måneder i Bangalore med sine 12 millioner indbyggere både spændende og lærerig.
- Indien er bare for vildt. Man skal simpelthen ud og opleve det. Jeg har haft en rigtig super oplevelse af at være der, og jeg havde ikke en eneste dårlig oplevelse i forhold til at føle sig truet eller angst. Jeg har ikke følt mig skidt behandlet, og jeg har mødt mange spændende mennesker, så det har været rigtig godt, siger "Lungi".
- Jeg har også lært en masse om at tage af sted: Hvad jeg skal tænke på, næste gang jeg skal af sted, hvis jeg skal det igen. Jeg skal tage forbehold for, hvordan tingene skal være, og undersøge, om de nu også er klar. Måske skal jeg også undersøge selve setuppet bedre, end jeg havde fået gjort her.
Indien er på mange måder ekstremernes land; de 12 millioner mennesker i Bangalore gør eksempelvis kun byen til landets femtestørste. Så mange mennesker må nødvendigvis kaste en hel del fodboldtalent af sig, og det så Lars "Lungi" Sørensen med egne øjne.
Det er bare sjældent, talentet veksles til store fodboldspillere.
- Der er et potentiale i Indien, som man ikke drømmer om. Det er så vildt. Jeg sammenligner lidt med Brasilien, hvor jeg også har været, indleder Lars Sørensen.
- Der er de her fattige områder, hvor børn kommer hjem fra skole, smider tasken, og så spiller de fodbold, hvis de ikke spiller cricket, for der er ikke penge til en PlayStation. Hvis jeg gik ud på de små baner i Bangalore og tog syv U10-spillere med til Danmark, ville inderne vinde hver gang, for de laver ikke andet end at spille fodbold. Men så bliver det strømlinet i Danmark, børnene får dygtigere trænere, og der er inderne bare overladt fuldstændig til sig selv.
- Så hvis man virkelig havde muligheden for at sætte noget op, faciliteter og en god struktur, er talentmassen altså stor. Der er selvfølgelig også 1,2 milliarder mennesker at vælge mellem...
Læs tipsbladet.dk's interview med Lars "Lungi" Sørensen fra tiden i Indien i to dele, her og her.
