FC København er godt i gang med at opruste både spillertrup og organisation frem mod den kommende sæson. I sidste uge præsenterede klubben Benjamin Verdic som ny spiller, mens Jesper Jansson blev ansat som ny chefscout, men de danske vicemestre er ikke færdige.
Tirsdag kom det således frem, at FC København er tæt på at lave en aftale med den svenske træner Peter Wettergren. Svenskeren er i øjeblikket ansat som assistenttræner i Elfsborg, men det er planen, at han skal have en rolle som First Team Coach i FC København.
Ifølge den svenske avis Expressen er en aftale tæt på, men nu afviser Elfsborgs direktør Bosse Johansson, at der er dialog med FC København.
Direkte adspurgt afviser direktøren, at han har haft kontakt med FC København, men han siger dog følgende til Sportbladet.