- Det sker normalt ikke for en halvtyk familiefar

Slår man ordet 'succes' op i den danske ordbog, er definitionen 'det at noget bliver meget vellykket og medfører stor anerkendelse, fortjeneste, fremgang el.lign.; vellykket og heldigt resultat'.

Det hele lige på nær det sidste er fair ord at sætte på Rasmus Bertelsens arbejde med Randers FC.

Jo, det var måske lige en lidt heldig sejr i Vejle til at indlede sæsonen, hvor Tammer Bany scorede sejrsmålet i slutminutterne, men ellers kan man retfærdigvis tale om point, der er blevet tabt i de døende sekunder mod de bedste hold i rækken.

Bag resultaterne og et velspillende hold står en usandsynlig helt. Klubmanden. Assistenten, der pludseligt fik chancen som cheftræner. Ham, som med hastige skridt bevæger sig mod toppen af kransekagen i Superligaen. Ham, som ikke har spillet på et højt niveau selv, men som gennem årene har suget viden til sig og evner at give de ting videre til det hold, som lige nu er Superligaens måske største overraskelse. 

Tipsbladet har talt med 40-årige Rasmus Bertelsen om den store succes, og hvor han selv står som cheftræner.

Men i stedet for spørgsmål har Tipsbladet medbragt en række påstande, som Rasmus Bertelsen kan svare på, som han har lyst til. Så kan han selv vurdere, hvor stor anerkendelse han vil give sig selv. 

- Da jeg kom til Randers for mange år siden, tænkte jeg ikke, at jeg skulle være Superliga-træner. Det er ikke sådan nogle som mig, der normalt bliver det. Sådan nogle halvtykke familiefædre, der har spillet Serie 3. Det er ikke os, der normalt ender i de stillinger.

Rasmus Bertelsen

Randers FC-træner

Det er en skuffelse, hvis I ikke kommer i top seks.
- Ja, det vil det være. Det kan vi ikke løbe fra. Vi har fået samlet et hold, vi synes, er konkurrencedygtigt. Der er forskel på skuffelse og katastrofe. Det vil ikke være en katastrofe, hvis vi misser det, men det vil være en skuffelse, for vi synes, vi har et godt hold, og at vi har skabt os selv et godt udgangspunkt efter 14 kampe.

- Jeg ved ikke, om jeg er overrasket, men jeg har helt klart følt en investeringslyst og ambition fra klubbens side, og at vi kunne gøre lidt mere og gøre det lidt tidligere - også med et godt afsæt i, at vi har solgt spillere for rigtig mange penge efter Randers-standarder de sidste tre vinduer. Så vi har haft lidt at arbejde med.

Randers er blevet et langt mere underholdende hold med dig som træner.
- Det kommer an på, hvad man synes, underholdning er. Vi har også været et chanceskabende hold før, men vi spiller måske lidt mere frisk fodbold. Lidt hurtigere spil og lidt andre typer, så hvis det er i den form, så er vi blevet det. Men der er masser af Randers-hold før i tiden, der var fede at se på med hårdt arbejde, power og action i feltet. Så det kommer lidt an på, hvad man er til.

- Det hold, vi ser nu, er godt på vej mod visionen. Det er ikke min vision, vi er mange om det, men vi vil gerne bringe lidt flere spændende typer ind på vores hold. I salgsøjemed er det også den slags spillere, man bedst kan tjene penge på, så vi ville gerne gøre vores spillestil lidt mere attraktiv og spændende offensivt, så vi kunne få plads til lidt flere af den type spillere. Det har vi bevæget os hen mod.

Efter mange år i klubben var du i tvivl, om du nogensinde ville få chancen som cheftræner.
- Ha ha. Det kommer an på, hvornår i mine mange år du havde spurgt mig!

- Da jeg kom til Randers for mange år siden, tænkte jeg ikke, at jeg skulle være Superliga-træner. Det er ikke sådan nogle som mig, der normalt bliver det. Sådan nogle halvtykke familiefædre, der har spillet Serie 3. Det er ikke os, der normalt ender i de stillinger.

- Så det er noget, der har udviklet sig med tiden, men det er klart, at efter jeg blev kastet ud i det en kort periode i 2018, og det gik rigtig fint, så har tanken da strejfet mig, om muligheden ville komme igen - om det var noget, jeg skulle prøve af. Og jeg er også taknemmelig for at få chancen nu, så jeg ikke skal sidde som 60-årig og tænke 'hvad nu hvis jeg var gået efter det'. Jeg sætter pris på, at jeg har fået chancen og prøve den del af.

- Efter jeg kom op omkring førsteholdet og var assistenttræner, var jeg ikke rigtigt fristet af andet. Det var nogle fede år sammen med Thomas (Thomasberg), og jeg havde gerne taget nogle flere år også. Der er lidt en anden jobsikkerhed i stillingerne bag cheftræneren, så det havde ikke gjort mig noget at vente et par år med at tage skridtet frem, men det er også noget med at gribe chancen, når man får den. Og så vise de folk, der tror på en, at man er klar.

Du er Superligaens bedste træner.
- Nej, det synes jeg ikke. Det kan være, jeg kan blive det engang. Der findes en masse dygtige trænere i Superligaen, der har vundet noget og har erfaring. Så det er ikke sådan, jeg tænker om mig selv.

- For mig at se er en god træner en, der er autentisk og er tro mod sig selv. Man skal vide, at det er et lederjob. Et højprofileret lederjob, for der er årsregnskab og eksamen hver uge, og man skal forholde sig til det før, under og efter i mediebilledet. Det skal man være klar til.

- Man skal gøre det på sin egen måde og turde stå ved sig selv. Man skal heller ikke tage sig selv så alvorligt. Det er i hvert fald sådan, jeg prøver at håndtere det. Man skal ikke lade sig påvirke af det, der kommer udefra. Både når det går skidt, og når det går godt, som det gør i øjeblikket.

Randers skal tilbyde dig en ny aftale og en pæn lønforhøjelse, hvis de skal holde i dig.
- Ha ha ha. Det lyder som et godt tilbud!

- For at svare seriøst - det signal, der kom fra FCK for nylig, hvor de stak Neestrup en forlængelse og sagde 'det er den her retning, vi går, og det er det her, vi tror på' - det synes jeg bare var et fedt signal. Også fordi jeg i øvrigt synes, at Neestrup er knalddygtig og passer perfekt ind i den klub derovre. Men det er da klart, at sådan et skulderklap eller signal vil man altid synes er attraktivt at få som træner.

- Jeg tror, det er nemmere at se sig selv i klubben, fordi man føler, man er groet lidt sammen. Det er ikke sådan, at jeg siger, at jeg ikke kan komme til en anden klub - sådan er fodboldverdenen også - men jeg har slet ikke de tanker. Jeg føler mig så meget som en del af det projekt her - vores projekt, som vi har med mange mennesker, jeg holder af at arbejde med. Der er noget ekstra på spil, når man føler, det er ens egen klub.

Randers er ved at blive for lille til dig.
- Nej, ha ha ha. Det er det sgu ikke. Der vil jeg gerne lægge mig op ad det, Søren (Pedersen) har sagt, når han er blevet spurgt om det. Når man føler, vi bevæger os i den rigtige retning i mange år, så er det ikke noget, man overvejer. Skar vi ned på budgettet, og var hvert år en kamp mod nedrykningsstregen, så var det måske noget andet. Vi har bygget på og kan fortsat bygge på. Jeg føler mig på rette hylde.

Større klubber fisker efter dig.
- Det er sådan noget, man aldrig helt direkte svarer på. Men det hjælper altid, når resultaterne er gode, og omtalen er positiv. Er der nogen, der vil en, skal de ville det, fordi de står inde for den måde, jeg er fodboldmæssigt og som menneske. Og ikke lige, fordi man har vundet eller tabt to eller tre kampe. Så bliver det for meget et øjebliksbillede.

Din største drøm er et job i udlandet.
- Det kan godt være om 10-15 år. Nu er mine børn ikke så gamle, så jeg har ikke en plan om, at vi skal afsted lige med det samme. Det kunne godt være, at det kunne være en fed udfordring at få på et tidspunkt. Men der er også mange attraktive jobs i Danmark, hvis det er det.

- Jeg tænker ikke så meget frem. Det ligger lidt til branchen - det er svært at have store ideer om, hvad der skal ske. En af mine bedste og tætteste kammerater er Claus Nørgaard, der er assistent for Thomas Frank i Brentford. Jeg spejler mig nogle gange i alt det, han har været igennem af forskellige stationer undervejs, og jeg har bare været her i Randers.

- Fodbold er også lidt med tilfældigheder og omstændigheder, og jeg har bare været mega-heldig at være et sted, hvor de har ladet mig vokse internt og give mig nye udfordringer. Det er ikke sådan, at jeg står og hopper for at komme afsted. På et tidspunkt i fremtiden vil jeg ikke udelukke det.

Simen Nordli er efterårets bedste spiller i Superligaen.
- Ja, det synes jeg godt, man kan sige. Offensivspillere bliver meget bedømt på, hvad de producerer. Og når man ser, hvor han ligger på både mål- og assist-listen, så synes jeg ikke, det er langt fra at være rigtigt. Der findes helt sikkert spillere, der individuelt har større færdigheder og kvaliteter, men det handler også om at sætte det i spil og præstere, så jeg tror, at jeg køber den her med tre runder igen.

- Det bedste billede på hans kvaliteter, jeg kan give, er, at da han spillede  i den næstbedste norske række, præsterede han jo tal som det her. Han bragede mål ind og havde assister, men da de så rykkede op i den bedste række, lykkedes det ikke for ham, og det var jo ikke, fordi han var blevet en dårligere spiller, men holdet var gået fra at være et tophold til et bundhold, så de kom ikke tæt på målet og ikke situationer omkring feltet.

- Det er det samme her. Hvis vi ikke kan skabe nok situationer og bringe bolden på hans fødder - ikke bare en lang bold, men spille ham i nogle lommer - så får man ikke set alt det, han kan, så drukner det i ting, han ikke er så god til. Det handler om en taktisk og en strukturel kontekst, for så har han fødderne og spilforståelsen til at gøre en forskel.

- Det er klart, at det har overrasket, at det har stukket lidt af, og det er nok heller ikke nogle tal, man kan forvente over to-tre sæsoner, så der er også noget med et peak. Men jeg synes, han er en virkelig dygtig spiller - han er også lidt undervurderet i forhold til, hvad han kan på den sidste tredjedel.