For en uges tid siden besluttede Superliga-klubberne at afvikle de resterende kampe i marts uden tilskuere. Det var et skridt i forsøget på at nedbringe smitterisikoen ved coronavirus. Men nu går klubberne et skridt længere.
Alle kampe i Superligaen, 1. division og 2. division sættes på pause de kommende to uger. Det har klubberne besluttet på et telefonmøde torsdag formiddag. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Divisionsforeningen.
Det gælder også aftenens kamp mellem AGF og Randers FC.
Læs også:Medie: Nu tager England affære - kampe spilles for lukkede døre
- Præcist hvad det får af betydning for afviklingen af turneringerne, kigger vi på den kommende tid. Her og nu handler det i første omgang på at reagere på myndighedernes udmeldinger og sikre, at vi i dansk fodbold gør, hvad vi kan for at mindske smitterisikoen. Vi følger fortsat med i de udmeldinger, der kommer fra myndighederne. Hvad der rent praktisk kommer til at ske med de udsatte kampe og resten af sæsonen, melder vi ud, når vi ved mere, siger direktør Claus Thomsen.
Tiltaget kommer i forlængelse af myndighedernes ditto onsdag aften. Da opfordrede regeringen til, at alle private arrangører aflyser arrangementer med mere end 100 personer. Samtidig opfordrede den alle privatansatte om at arbejde hjemmefra i det omfang, det er muligt.
Læs også:FC København spiller som planlagt: Ingen ændringer fra UEFA
Alle offentligt ansatte bliver også sendt hjem, bortset fra dem, der varetager det, som regeringen kalder "kritiske funktioner". Det vil sige, at personale i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren, politiet, kriminalforsorgen, beredskabet, kødkontrollen og området for socialt udsatte stadig skal på arbejde.
Desuden er alle fodboldkampe på serieniveau i Danmark sat i bero i den kommende tid.
Italien har også indstillet Serie A, mens kampe i denne uge bliver spillet for tomme tribuner i Frankrig, Tyskland, Champions League og Europa League.
Læs også:AC Horsens skærmer spillerne: Aflyser reserveholdskampe
Læs også:Italiensk medie: Christian Eriksen og Inter i corona-karantæne
Læs også:Medie: Danske divisionklubber i hastemøde