Video : Tipsbladet
Superliga

AGF fejrede sejren over FCM: Havde fået fuld skrue fredag eller lørdag

AGF-truppen fik åbnet en bar i Århus ovenpå sejren over FC Midtjylland, der var den sidste i første halvdel af Superliga-sæsonen.

AGF sluttede efteråret af med en imponerende 3-1-sejr på FC Midtjyllands bane i Herning, og århusianerne kunne derfor gå glade på vinterpause.

Efter kampen skulle det naturligvis fejres.

Læs også:AGF forbereder sig mod Viborg, AaB og FCN

AGF-spillerne fik åbnet baren Oops i hjertet af Århus, men fordi det var en søndag aften, gik det ikke så vildt for sig. Det fortæller Patrick Mortensens til BT.

- Vi havde ikke rigtig planlagt noget på forhånd for en søndag i Aarhus, der er det sgu svært at finde noget helt voldsomt. Der er rimelig dødt desværre. Hvis vi havde tabt i går, kunne det godt være, vi bare var gået stille og roligt hver til sit, og så var det det.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

- Men når det nu blev så fin en afslutning, så fik vi åbnet en bar nede i byen, så det var fantastisk. Det var Backman, der stod for det. Vi var der næsten hele holdet og hyggede os og fik lidt at drikke. Det var en fin aften, men det blev ikke så voldsomt. Hvis det nu havde været en fredagskamp eller en lørdagskamp, så er jeg sikker på, at den havde fået fuld skrue.

AGF overvintrer på rækkens tredjeplads. David Nielsen og co. har 36 point for 20 kampe.

Læs også:Billethajer sælger EM-billetter til voldsom overpris

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen