Islandsk landstræner: Zlatan er på niveau med Messi og Ronaldo
Foto: Getty Images
Serie A

Islandsk landstræner: Zlatan er på niveau med Messi og Ronaldo

Den islandske landstræner, Erik Hamrén, sidestiller Zlatan Ibrahimovic med både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Zlatan Ibrahimovich er lige så god som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Sådan lyder ordene fra den islandske landstræner, Erik Hamrén.

Hamrén har selv trænet Ibrahimovich, da han var landstræner for det svenske landshold fra 2009 til 2016. Netop denne oplevelse var noget helt særligt.

- Alle spillere har deres forskellige kvaliteter og færdigheder, men han er en verdenstjerne. Jeg ser ham på samme niveau som Ronaldo og Messi, så det siger sig selv, at det var specielt at træne sådan en spiller, siger den islandsk landstræner i den svenske podcast Möt fotbollstränarna.

- At være svensk landstræner betyder, at du kommer til at arbejde med de bedste svenske spillere. Men han var mindst et niveau bedre end alle andre.

Læs også:AC Milan bekræfter: Zlatan-skade er ikke så slem som frygtet

Ibrahimovich forlod det svenske landshold efter EM 2016 efter eget ønske.

To år senere luftede den svenske angriber idéen om at vende tilbage på landsholdet ved VM i 2018, men i april samme år bekræftede den nuværende landsholdtræner, Janne Andersson, at Zlatan ikke kom med til verdensmesterskaberne.

I dag er den karismatiske angriber holdkammerater med danske Simon Kjær i den italienske storklub AC Milan, hvor han har spillet otte kampe og scoret tre mål i Serie A.

Læs også:Hammarby-chef om Zlatan: Ikke usandsynligt at se ham her

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Sveriges landshold tager ingen chancer: Udelukker alle spillere fra Italien