Superliga

Se svingdøren i SAS Ligaen

Tipsbladet har en opgørelse over, hvem der skal ind og ud i de danske SAS Liga-klubber.

Brøndby

HVEM SKAL UD
Kasper Lorentzen er ene med kontraktudløb udover lejesvenden Remco van der Schaaf, men Lorentzens fremtid er ikke afklaret, og som det står lige nu, møder han til træning i Brøndby efter ferien. En række andre spillere er nævnt som mulig afgang, dels som salgsvarer og dels for at trimme truppen. Samuel Holmén er bedste bud på et salg i den større prisklasse, mens det er sværere at afsætte Morten »Duncan« Rasmussen ovenpå skader og manglende scoringer i foråret. En række navne kan ønske sig væk pga. manglende spilletid: Joseph Elanga, Tobias Mikkelsen, Mike Jensen, David Williams.
Realiseret: Kasper Lorentzen (kontraktudløb)

HVEM SKAL IND
Der er allerede hentet to backer og en fremtidsmand til midtbanen. Desuden kan et par af klubbens egne talenter blive forfremmet. Hvem der ellers købes, afhænger givet af hvem som sælges. I det mindste klubbens tilhængere sukker efter en angrebsprofil, og eksperter peger på en boldsikker og fremadrettet central midtbanespiller. På rygtebasis har flere navne været nævnt, bl.a. Martin Bernburg og Ken Ilsø til de offensive pladser. Esbjergs Jesper Jørgensen har været nævnt til midtbanen.
Realiseret: Mikael Nilsson (Panathinaikos), Jan Frederiksen (Randers), Paul Jatta (Banjul Hawks).

HVAD ELLERS
Brøndbys U/19-mandskab er en kamp fra guldmedaljer, og to af de offensive profiler på det hold banker på til en plads i A-truppen: Osama Akharraz og Mustafa Hassan, som begge har fået debut på førsteholdet allerede. Videre krydser man på vestegnen fingre for det endelige gennembrud for U/21-landsholdsangriberen Nicolaj Agger. (njl)

Transfertjek i Herfølge
Transfertjek i OB
Transfertjek i AaB
Transfertjek i EfB
Transfertjek i Sønderjyske
Transfertjek i Silkeborg
Transfertjek i FC Nordsjælland
Transfertjek i FC København
Transfertjek i Brøndby
Transfertjek i AGF
Transfertjek i Randers FC
Transfertjek i FC Midtjylland