Superliga

Se svingdøren i SAS Ligaen

Tipsbladet har en opgørelse over, hvem der skal ind og ud i de danske SAS Liga-klubber.

Sønderjyske

HVEM SKAL UD
Ken Ilsø og Sölvi Ottesen ligner et par, der følges ud af Haderslev denne sommer. Begge profiler er angiveligt efterspurgt af indtil flere klubber, og SønderjyskE kan godt bruge en god pose penge til at dække sidste års underskud på 12 millioner. Angriberen Jesper Kjærulff er på vippen. Han ligger i forhandlinger med klubben, men har kontraktudløb og kan skifte til andre klubber, som han selv vil.
Realiseret: Anders Østli (kontrakudløb), John Mosquera (leje, retur til Werder Bremen)

HVEM SKAL IND
Med afskeden af tre ud af holdets fire benyttede angribere i denne sæson (kun Kenneth Fabricius er tilbage) ligger det i kortene, at SønderjyskE skal ud og handle til offensiven. Med Michael Hemmingsens ankomst kan et par tidligere OB-angribere - Srdjan Radonjic og José Junior -  være en oplagt lejemulighed for SønderjyskE, som på den måde slipper for at købe. Også i defensiven kan sønderjyderne blive nødsaget til at hente en erstatning for Sölvi Ottesen.
Realiseret: Ingen

HVAD ELLERS
Michael Hemmingsen har i sin OB-tid været vant til 4-4-2. En ændring af spilsystemet fra 3-5-2 til 4-4-2 kan tvinge sønderjyderne ud i supplerende indkøb til de pladser, som er tyndt besat.

Transfertjek i Herfølge
Transfertjek i OB
Transfertjek i AaB
Transfertjek i EfB
Transfertjek i Sønderjyske
Transfertjek i Silkeborg
Transfertjek i FC Nordsjælland
Transfertjek i FC København
Transfertjek i Brøndby
Transfertjek i AGF
Transfertjek i Randers FC
Transfertjek i FC Midtjylland