Video : Tipsbladet
Rygter

Dansker skadet: Nu overvejes en erstatning

Når Yussuf Poulsen vender tilbage fra sin skade, kan der være endnu mere konkurrence om pladserne i Leipzig.

Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade, da Danmark tabte med 0-1 i Parken til Kroatien sidste fredag. 

Efterfølgende blev det meldt ud, at den 28-årige danske fodboldstjerne må sidde ude i omkring seks uger. 

Det betyder eksempelvis, at Yussuf Poulsen risikerer at misse den første del af opstarten i RB Leipzig frem mod den nye sæson. 

Og derfor overvejer Bundesliga-klubben nu at hente en erstatning for danskeren, som ligeledes vil blive landsholdsspillerens konkurrent. 

Der er helt præcist tale om Adama Traore, som er på kontrakt i Wolverhampton, men som har været udlejet til FC Barcelona de seneste måneder. 

Sådan lyder det fra et medie i Tyskland. 

Men det er ikke usandsynligt, at det bliver ved overvejelsen for Leipzig. Det bliver nemlig ikke billigt at hente den offensive fodboldspiller til Tyskland. 

Mediet mener, at Adama Traore koster i omegnen af 150 millioner danske kroner, mens en stor sum løn ligeledes skal smides oveni hatten. 

Og det er ikke sikkert, at Leipzig har råd til at betale det, selvom klubben skal spille Champions League i næste sæson. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.