Efter at have kæmpet med en skade var Ousmane Dembélé endelig på vej tilbage for FC Barcelona. Men mandag var den 22-årige franskmand igen uheldig, da han måtte udgå fra træningen med en skade i låret.
Det skade har den lægelige stab i den spanske storklub nu kigget på, og meldingen er ikke god for hverken Dembélé eller FC Barcelona. På den officielle hjemmeside er klubben nu kommet med en udmelding.
Læs også:Skadesplaget Barca-franskmand udgår fra træning
- Der blev tirsdag udført flere test på Ousmane Dembélé, som viser, at spilleren har en helt overrevet muskel i sit højre lår. I de næste timer vil der blive truffet en beslutning om behandlingen, fortæller FC Barcelona.
Ifølge avisen AS kan en sådan skade betyde en operation, og det vil i værste fald betyde, at Dembélé har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Det vil selvsagt være skidt nyt for FC Barcelona, og potentielt også for Ousmane Dembélés drømme em EM 2020.
Læs også:Barcelonas wonderkid satte rekord: Har altid drømt om dette
Han har ikke spillet for det franske landshold siden 2018, og landstræner Didier Deschamps har tidligere stillet spørgsmål ved kantspillerens fysik. Derfor kan endnu en skade nu betyde et endegyldigt farvel til årets slutrunde.
Læs også:Barca-træner om særlig klausul: Vil gøre Messi desperat for at blive
Læs også:Conte udtager Eriksen til Inters Europa League-trup
Læs også:Braithwaite med dejlig assist i Leganes-sejr