La Liga

FC Barcelona overgiver sig

Pep Guardiola og Barcelona har smidt håndklædet i ringen, og indrømmer nu, at det ikke bliver i denne sæson, at Cesc Fabregas vender hjem.

Det er sjældent at Barcelona taber en kamp, men denne gang er der ingen vej uden om. Trods utallige kærlighedserklæringer denne sommer kommer det ikke til at lykkedes for Barcelona at hente den lille spanier hjem. Barcelona-træner Pep Guardiola indrømmer, at løbet er kørt i denne omgang, og at catalanerne opgiver forhåbningerne om et skifte denne sommer.

- Cesc Fabregas vil ikke komme denne sommer. Han er en interessant spiller, men Arsenal har allerede solgt Toure og Adebayor i dette transervindue, og de lader ikke endnu en profil gå, siger Guardiola til The Observer.

Arsenal startede igår deres Premier League-sæson med en imponerende 6-1 sejr ude over Everton. Cesc Fabregas spillede en drømmekamp med 2 mål og 2 asisst, og derfor er London-klubben sandsynligvis ikke blevet mindre interesseret i at holde på ham.