Premier League

Thomas Sørensen skal ikke til Bayern

Den danske keeper afviser rygter, der sender ham væk fra Stoke.

Rygterne har floreret om et Thomas Sørensen-skifte til en
storklub. Barcelona og Juventus har været nævnt i samme sætning som den store
dansker i medierne, men især Bayern München skulle være klar til at hente
danskeren. Men det afviser Sørensen selv.

- Jeg fuldt ud dedikeret til Stoke, og jeg skal
ingen steder, siger han ifølge Sky Sports.

- Jeg har haft to møder med manageren i sidste
uge, og jeg gav ham mit ord på, at jeg ikke ville nogen steder, siger Sørensen.

Thomas Sørensen har været træt
af den danske presse, da han mener det er denne, der har skabt rygterne. Han
overvejer at boykotte dansk presse.