De europæiske ligaer lukker ned på stribe i øjeblikket, og nu følger Premier League trop.
Sky Sports skriver, at alle Premier League-kampe suspenderes frem til 4. april, og dermed følger den engelske liga i slipstrømmen på Champions League, Europa League og Ligue 1, der alle er blevet suspenderet i løbet af fredagen.
Læs også:Frankrig følger trop: Ingen fodbold i et par uger
Flere engelske klubber har været ramt af tilfælde af coronavirus. Fredag er det kommet frem, at Chelsea-stjernen Callum Hudson-Odoi er blevet testet positiv for virussen, og det samme gælder Arsenal-manager Mikel Arteta samt Borunemouth-keeper Artur Boruc.
Everton har sendt alle klubbens ansatte i isolation, mens Leicester-manager Brendan Rodgers torsdag kunne fortælle, at man frygtede tilfælde af coronavirus i truppen.
Læs også:Spansk klubboss har fået coronavirus
Der er afviklet 29 runder af Premier League.
Læs også:UEFA suspenderer Champions og Europa League - FCK's kamp udsat
Læs også:Ingen Youth League: FC Midtjyllands brag mod Ajax er blevet udskudt
Læs også:Basaksehir-målscorer efter FCK-kamp: Vi er trætte