Generelle

Her er svindelklubberne

Spilleskandalen kan vise sig langt mere omfattende end først antaget

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har onsdag sat navne på fem klubber, som er under mistanke for match-fixing i forbindelse med den store spilleskandale, der så lyset i Europa i sidste uge.

Klubberne under mistanke er: KF Tirana og KS Vilaznia fra Albanien, lettiske FC Dinaburg, NK IB Llubljana fra Slovenien og Budapest Honvéd FC fra Ungarn.

Klubberne er mistænkt for aftalt spil i syv konkrete kampe i kvalifikationen til Champions League og Europa League i juli og august.

UEFA meddeler desuden, at der der mistanke om, at hele spilleskandalen er langt mere omfattende end først antaget.

Oprindeligt var 40 kampe i europæiske turneringer sat under lup, men nu undersøger fodboldforbundet yderligere syv kampe.