Opdatering 12.10: Det engelske fodboldforbund har nu meddelt, at Gareth Southgate stopper som engelsk landstræner.
Det engelske fodboldforbund står i en skæbnestund, efter 'The Three Lions' får anden gang i streg har tabt i en EM-finale.
Det forlyder, at man er parat til at forlænge samarbejdet med Gareth Southgate, der har kontraktudløb til december.
Det er dog ifølge den engelske avis The Guardian ikke usandsynligt, at han tager sit gode tøj og går efter otte år på posten.
Og i så fald er den unge englænder Eddie Howe øverst på ønskelisten som ny engelsk landstræner.
Det skriver både The Guardian og The Telegraph.
Eddie Howe har været træner i Newcastle siden 2021, hvor han blandt andet førte klubben til en fjerdeplads forrige sæson.
Han har desuden en lang fortid i Bournemouth.
Desuden skulle også Graham Potter og Thomas Tuchel være højt på listen af kandidater, ligesom Mauricio Pochettino, Lee Carsley (Englands U21-landstræner), Frank Lampard og Steven Gerrard også skulle være inde i billedet, skriver The Guardian.