I fjor tog Jimmy Nielsen fat på jobbet som den første cheftræner i Hartford Athletics historie, men det holdt end ikke et helt år, før han sagde op. Samarbejdsproblemer med ejerne, forklarede han. Så siden oktober har den tidligere Superliga-målmand været på jobjagt, men det går trægt i øjeblikket, fortæller han til Nordjyske.
I takt med at al professionel fodbold og samfundet som helhed er lukket ned, er mulighederne tyndet ud. Så for nu går Nielsen tiden til at gå hjemme i Kansas City med sin familie.
Læs også:Arbejdsløs AaB-ikon er åben for retur til Skandinavien
- Det står helt stille i øjeblikket, men jeg må også være ærlig og sige, at jeg ikke tænker ret meget på det lige nu. Det vigtigste er, at folk bliver raske, og så må fodbolden stå lidt i baggrunden i øjeblikket, siger Jimmy Nielsen til Nordjyske.
Den mangeårige AaB-målmand var gennem tre år træner for Oklahoma City Energy og altså et lille år for Hartford. Hans næste job behøver dog ikke være i USA.
Læs også:AaB-legenden Jimmy Nielsen er uden job: Jeg har fået flere tilbud
- Jeg synes, jeg er åben for det meste. De fleste, som kender mig som træner er selvfølgelig herovre i USA, men jeg er bestemt ikke afvisende for at komme tilbage til Skandinavien. Jeg er meget åben for, hvad der eventuelt skulle være derude, når der engang bliver job åbne igen, sagde han for et par uger siden til TV3 Sport.
Jimmy Nielsen rejste til USA for ti år siden, da han fik kontrakt med Sporting Kansas City, som han spillede for i tre år, før han stoppede karrieren. Han har siden opnået amerikansk statsborgerskab til at supplere sit danske af slagsen.
Læs også:Jimmy Nielsens hold spiller historiens første kamp: Som at se sit eget barn
Læs også:Jimmy Nielsens eventyr som cheftræner i USA er slut
Læs også:Tidligere Randers-målmand skifter til ny amerikansk klub: Kan ikke vente