Fodboldskandale kan ramme Danmark
Selvom Dansk Boldspil Union har garanteret, at der ikke er danske klubber involveret i den sag om aftalt spil, der i øjeblikket hærger ni lande i Syd- og Centraleuropa, så mener DBU’s formand Allan Hansen, at en lignende sag sagtens kan ramme Danmark.
- Vi har da den frygt, at det kan ske i dansk fodbold. Vi er ikke så naive, at vi går rundt og tror, at der ikke kan forekomme aftalt spil i Danmark. Vi bliver nødt til at indse, at det kan forekomme, siger Allan Hansen til Politiken.
Det er i øjeblikket 200 fodboldkampe lige fra Champions League til sekundære nationale ligaer, der er under mistanke. Et antal, der formentlig blive endnu højere.