Joachim Andersen har i nogle kampe været bænket for Lyon, men den danske forsvarsspiller har spillet de seneste to Ligue 1-kampe fra start.
Tirsdag startede han igen for franskmændene, som fik besøg af Benfica i Champions League, og han kom i fokus efter bare fire minutter.
En hjørnesparkskombination gav Leo Dubois mulighed for at slå bolden ind i Benfica-feltet, og her steg Andersen til vejrs. Danskeren satte panden på bolden og fik med stor kraft passeret Odisseas Vlachodimos i Benfica-buret.
Læs også:Nu skal EM sikres: Her er Danmarks trup til skæbnekampene
Midt i første halvleg blev hjemmeholdets føring fordoblet, da Houssem Aouar på fremragende vis lagde op til Memphis Depay.
Mod slutningen af første halvleg fik Anthony Lopes afværget et Benfica-mål med en suveræn redning på et forsøg fra Chiquinho.
I anden halvleg fik Jeff Reine-Adelaide en god mulighed for hjemmeholdet, da han sparkede snært forbi stolpen.
Omvendt lykkedes det Haris Seferovic at reducere for portugiserne efter 79 minutter, og derfor blev det nervepirrende til sidst.
Læs også:Leipzig smadrer Wolfsburg i pokalen
Men Bertrand Traore fik afgjort opgøret med sin scoring til 3-1, da han havde sidste fod på et flot Lyon-angreb i det 89. minut.
Joachim Andersen og Lyon tog derfor en vigtig sejr i kampen om avancement fra Champions Leagues gruppe G, som RB Leipzig fører med ni point.
Lyon har nu syv point, mens Zenit og Benfica har henholdsvis fire og tre point.
Læs også:Joachim Andersen tilbage: Lyon brød forfærdelig stime
Læs også:Drømmen opfyldt for Lyon-dansker: Nu kan jeg kalde mig A-landsholdsspiller
Læs også:Ny træner til Joachim Andersen: Rutineret franskmand overtager i Lyon