Hummels: Vil overveje Barcelona-skifte
Illustration
Bundesliga

Hummels: Vil overveje Barcelona-skifte

Mats Hummels vil kun overveje at kvitte Dortmund, hvis de to-tre største klubber i Verden byder på ham. Barcelona er blandt dem.

Det er efterhånden almindelig kendt, at tyskeren Mats Hummels står øverst på FC Barcelonas ønskeliste, når de skal forstærke forsvaret til sommer. Og Dortmund-forsvareren kommenterer nu for første gang de mange historier om Barcelonas påståede interesse for ham.

- 99,9 procent af alle klubber i Verden vil blive blokeret af mig og min far, hvis de melder sig på banen. Barcelona hører til de to-tre klubber, som vil få mig til at tænke mig om, siger Hummels til Bild.

Samme avis skrev i slutningen af marts, at Hummels allerede er langt i forhandlingerne med FC Barcelona, der også menes at forhandle med Dortmund om et køb af forsvareren til sommer.

Mats Hummels har kontrakt med Dortmund frem til sommeren 2017, og han vil derfor blive en dyr herre at købe fri af Champions League-semifinalisterne.