Generelle

Onyszko er en fucking idiot

"Arek Onyszko blev sin egen undergang. Med lidt hjælp fra en sensationssøgende bogbranche. Et på alle måder uværdigt exit for en fodboldspiller, der egentlig havde fortjent bedre."

Arek Onyszko er ikke kun en Fucking polak. Han er også en fucking idiot.

Ikke pga. hans bogs kontroversielle indhold. Jeg er sådan set ligeglad med Onyszkos bøsseforskrækkede tosserier. I en sidebemærkning finder jeg det faktisk ganske morsomt, at den nu fyrede FCM-keeper bruger energi på at beskrive sin homofobi i en bog, der ikke er karrig på detaljerede beskrivelser af, hvor lækker Onyszko finder sin egen overkrop.

Tilbage på sporet.

Arek Onyszko er selvfølgelig en fucking idiot, fordi han tillader dette selvmål. Målmanden har med denne bog ganske frivilligt iført sig årtusindets mest indlysende dynamitbælte og detoneret det lige midt i den bedste sendetid. Man skal lede meget længe efter et mere selvforskyldt karrierekrak. Arek Onyszko har selv stukket hovedet ind i løkken. Det er selvmord. Idioti. Og det får en til at overveje motiverne.

For selvfølgelig har FC Midtjylland ikke andet valg end at fyre Arek Onyszko. Det ved keeperen selvfølgelig godt. Han fik sin anden chance. Og han brugte den til at gå planken ud. Oven i købet mod klubbens udtrykkelige ønske. Fyresedlen er helt efter bogen. Og Arek Onyszko burde have set det komme.

Forklaringen kan have baggrund i Onyzskos hævnmotiver. Polakken er tydeligvis mere end almindelig mavesur i forhold til hans fynske exit, og vendetta-motiverne skriger til himlen. Det er en ganske håndfast og fra Onyszkos synspunkt forståelig forklaring. Det hænger sammen.

Men derfra og til at lancere sig selv som Hells Angels-sympatiserende bøssehader er der meget langt.

Og det er umuligt at få øje på formålet med alle de saftige afsløringer andet end det rent kommercielle. For hvilken interesse har Onyszko i dette eklatante og selvforskyldte benspænd? Andet end at sælge bøger?

Forlaget fortæller til tipsbladet.dk, at man skam har rådgivet forfatteren efter bedste evne. Og tilmed har klippet langt strengere passager ud end de publicerede. Men det fjerner ikke mistanken om, at der er blevet skelet alvorligt til det kommercielle potentiale i Onyszkos stålsatte og kontroversielle personlighed i hele planlægningen og udførelsen af dette bog-projekt.

Nu er Arek Onyszko fortid i dansk fodbold. Dette kan han ikke rejse sig fra.

Og det er en skam. For Arek Onyszko har været et godt bekendtskab for dansk fodbold. Polakken har vist, hvor langt man kan komme på rå mængder vilje og indebrændt motivation. Som fodboldspiller er Arek Onyszko en eksemplarisk professionel, der nok kunne lære en halvslap ungdom en ting eller to om indstilling og respekt for sit håndværk.

Og ironien i, at Onyszko her fremhæves som forbillede er ikke gået undertegnede forbi. Det gøre bare tragedien endnu større. For dansk fodbold sukker efter kompromisløse typer som Arek Onyszko. De klæder superligaen. Og hæver overliggeren for en kultur, der i sit udgangspunkt kan være lige lejrbåls-agtig nok.

Arek Onyszko blev sin egen undergang. Med lidt hjælp fra en sensationssøgende bogbranche. Et på alle måder uværdigt exit for en fodboldspiller, der egentlig havde fortjent bedre. Ikke mindst på rådgivningssiden. Offentligheden vil næppe savne den fucking polak. Men det vil fodbolden.